Dele af Vangkvarteret i Holbæk optræder på regeringens ghettoliste. Derfor er området også omfattet af den lov, der trådte i kraft 1. juli, som betyder, at etårige børn fra udsatte boligområder skal gå i vuggestue eller dagpleje.
- Jeg synes, det er dårligt. Et etårigt barn har mere brug for sine primære omsorgspersoner, siger Müserref Koc, som er mor til tre og bor i Vangkvarteret.
Hvis familier i udsatte boligområder ikke sender deres børn i dagtilbud, vil barnet blive tilbudt et såkaldt obligatorisk læringstilbud i en vuggestue 25 timer om ugen.
Siger forældrene nej til det, så går kommunen ind og standser udbetalingen af børnepenge.
- Det, synes jeg ikke, er en god idé, siger Müserref Koc, som kommer fra Tyrkiet.
Søn kunne ikke tale ordentlig dansk
Ingen af Müserref Kocs tre børn har gået i vuggestue eller dagpleje. De er blevet sendt i børnehave i tre-fire års alderen.
- Jeg tror, de første tre år af et barns liv er meget vigtige, og jeg mener, at jeg kan give dem den tryghed, som et lille barn behøver, siger hun.
Hendes mindste søn, Merih Koc er fem år og går i børnehave. Han begyndte i børnehave før, hans forældre egentlig ønskede, at han skulle begynde, men fordi han som treårig blev sprogscreenet af Holbæk kommune.
- Ifølge deres screening kunne han ikke nok dansk, så derfor sagde de, at børnehave skulle være obligatorisk for ham, fortæller Müserref Koc.
Forældrene accepterede kommunens afgørelse, men det havde været en anden sag, hvis Merih kun havde været et år gammel, mener Müserref Koc.
Jeg ville ikke have taget imod det, og hvis de sagde, de ville tage børnepengene væk, jamen så måtte det have været sådan.
- Jeg ville ikke have taget imod det, og hvis de sagde, de ville tage børnepengene væk, jamen så måtte det have været sådan, siger hun.
Ganske få etårige går ikke i vuggestue
Den nye lov skal gøre op med parallelsamfund og sikre, at børn og unge i udsatte boligområder får bedre tilknytning til det danske samfund og klarer sig bedre i skolen.
Det er kommunerne, der skal håndhæve den nye lov.
I Holbæk Kommune er det sundhedsplejerskerne, der primært har kontakten med nybagte forældre, og det vil være dem, der skal oplyse forældre i Vangkvarteret om den nye lov.
Men i første omgang vil der ikke blive travlt på kommunen med at strikke obligatoriske læringstilbud sammen til etårige børn fra Vangkvarteret.
- Det er meget få familier, som er omfattet af den her lov. I gennemsnit har vi 17-18 børn i aldersgruppen et til to år i Vangkvarteret, siger Christian Simonsen, fagchef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune.
Og dem, der er i aldersgruppen nu, går allerede i daginstitution. Christian Simonsen forventer tidligst, at kommunen vil skulle lave et obligatorisk læringstilbud i en daginstitution omkring årsskiftet.
Slagelse og Guldborgsund Kommuner har også boligområder, der er omfattet af den nye lov. Her står der heller ikke ligefrem horder af familier, der vil skulle have tilbudt et obligatorisk læringstilbud i en daginstitution.
Det vil gavne den tidlige indsats og være med til at skabe et fundament for et godt børneliv, men vi er ikke enige i det med tvang og straf, som også er indbygget i loven.
I Slagelse Kommune forventer man foreløbigt, at det max vil være 11 børn, der skal tilbydes et obligatorisk læringstilbud. I Guldborgsund Kommune er der foreløbigt ingen børn fra Lindholm-kvarteret i Nykøbing Falster, der er i målgruppen for et obligatorisk læringstilbud, da de allesammen allerede går i dagpleje eller vuggestue.
Pædagoger er imod tvang og straf
Men selvom loven i første omgang rammer ganske få familier her i landsdelen, så er flere organisationer og fagforeninger kritiske overfor den.
Hos pædagogernes fagforening, BUPL, kan man godt se idéen med at få børn fra udsatte boligområder tidligt i dagpleje eller vuggestue.
- Det vil gavne den tidlige indsats og være med til at skabe et fundament for et godt børneliv, men vi er ikke enige i det med tvang og straf, som også er indbygget i loven, siger Pia Ungstrup Petersen, næstformand i BUPL Midtsjælland.
Hvorfor ikke?
- Fordi det vil betyde noget for forældresamarbejdet og dermed også for børnelivet, at det netop er tvang og straf, der gør, at de skal aflevere deres børn, siger næstformanden.
Müserref: Loven burde gælde alle
I Vangkvarteret finder Müserref Koc loven stigmatiserende.
- Det skulle være for alle, der har brug for det. Det kan jo også være, at man bor i et parcelhus og har problemer med børnene, siger hun.
Hun mener ikke, at hendes børn har lidt under, at de først kom i daginstitution i tre-fire års alderen.
Hendes datter, som er 20 år, har klaret sig godt i skolen.
- Det er jo lykkes min datter at få gode karakterer, og hun skal læse på universitetet snart, fortæller hun.
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige
- Loven gælder alle etårige i udsatte boligområder
- Det obligatoriske læringstilbud er på 25 timer om ugen og foregår i et kommunalt dagtilbud.
- Det er kommunen, der bestemmer, hvornår på ugen, de 25 timer skal ligge. Timerne skal placeres mest muligt, når barnet er vågent.
- Barnet skal have målrettede forløb, der udvikler dets danske sprog og generelle læringsparathed.
- Barnet skal introduceres til danske traditioner og højtider, som fx grundlovsdag og påske.
- Det pædagogiske indhold i tilbudet er gratis for forældrene. De skal dog selv medbringe eller betale for bleer og frokost.
- Lederen af dagtilbudet er ansvarlig for at registrere og kontrollere børnenes fremmøde samt indberette til kommunen, hvis et barn anvender læringstilbudet for lidt eller for meget.
- Samarbejder forældrene ikke om læringstilbudet, skal kommunen standse børneydelsen til familien.
Dispensation: - Forældre, der selv ønsker at varetage indsatsen, har mulighed for dette, så længe indholdet står mål med det obligatoriske læringstilbud. Kommunen skal komme på tilsynsbesøg indenfor den første måned for at vurdere forældrenes indsats.
- Kommunen skal især lægge vægt på begge forældres sproglige kompetencer, herunder om de står mål med, hvad der kræves for at bestå 9. klasses afgangsprøve i dansk.
Kilde: Børne- og Socialministeriet