Aftale om nyt beredskab på Stevns på plads

Stevns får fælles beredskab med Køge og Solrød kommuner. Foto: Arkivfoto

Stevns, Køge og Solrød har lavet en aftale om at oprette et fælles beredskab.

Det har været en lang og omstridt rejse, men nu er der faldet en aftale på plads. Fremover kommer beredskabet på Stevns til at være et samarbejde med Køge og Solrød kommuner.

Jeg kan se tilbage på en meget positiv proces, hvor vi har afsøgt mulighederne, og nu er landet på en konstruktion, jeg er tryg

Anette Mortensen (V), borgmester, Stevns

De nuværende brandstationer på både Stevns og i Køge og Solrød skal fortsat bruges og selve brandslukningen skal Falck stå for.

Den daglige drift og administration kommer Køge Kommune til at stå for.

- Det har været vigtigt for os at få skabt ro om beredskabsarbejdet, for det har både ansatte, frivillige og ikke mindst borgerne brug for. Den ro får vi nu i et tillidsfuldt samarbejde med Køge og Solrød. Jeg kan se tilbage på en meget positiv proces, hvor vi har afsøgt mulighederne, og nu er landet på en konstruktion, jeg er tryg ved, siger Anette Mortensen (V), borgmester i Stevns kommune.

Opløst brandberedskab

Tidligere blev brandene i området slukket at Østsjællands Beredskab. Men uenighed om økonomien første til at flere af de otte kommuner, der var medlem, valgte at trække sig.

Hvad der så har skulle ske med beredskabet på Stevns, har i lang tid været uvist. Men nu er der altså faldet en aftale på plads.

- Solrød, Køge og Stevns kommuner kan føle sig trygge og være helt sikre på at få den rette hjælp, hvis ulykken er ude. Vi glæder os over, at tingene nu er faldet på plads, og vi ser frem til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Køge og Stevns kommuner, siger Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App