Nedlagde arbejdet: Aftale mellem kommune og færgepersonale er faldet på plads

FOA og Slagelse Kommune har indgået en aftale om en fælles vagtplan for færgepersonalet på Agersø- og Omø-færgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra og med 1. maj skal personale på Agersø- og Omø-færgerne arbejde efter en fælles vagtplan – en såkaldt tørnliste.

Det har Slagelse Kommune og FOA indgået aftale om onsdag, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

quote Jeg er glad for, at vi nu har en aftale, som både betyder, at der er et akutberedskab, så øboerne kan føle sig trygge, samtidig med at medarbejderne kommer til at indgå i en fælles tørnliste

Flemming Kortsen, centerchef, Miljø, Plan og Teknik

Aftalen sikrer også, at der fortsat vil være et akutberedskab på færgerne.

- Jeg er glad for, at vi nu har en aftale, som både betyder, at der er et akutberedskab, så øboerne kan føle sig trygge, samtidig med at medarbejderne kommer til at indgå i en fælles tørnliste, siger centerchef Flemming Kortsen fra Center for Miljø, Plan og Teknik i pressemeddelelsen.

Nedlagde arbejdet

Netop den fælles vagtplan har ellers været genstand for en del diskussion arbejdsgiver og færgepersonale imellem. I slutningen af september var parterne faktisk så uenige om vilkårene, at færgepersonalet kortvarigt nedlagde arbejdet for at afholde et fagligt møde.

- De nedlagde arbejdet, fordi de ikke mener, at de er blevet hørt, og de vil ikke sejle efter to forskellige vagtplaner, fordi de mener, at det er et overgreb på dem, sagde rederichef Jimmi Jørgensen fra Slagelse Kommune dengang.

110324_agersoefaergen_ror_oedelagt.jpg
Læs også
To øer afskåret fra omverdenen - færgepersonale nedlagde arbejdet
110324_agersoefaergen_ror_oedelagt.jpg
Læs også
To øer afskåret fra omverdenen - færgepersonale nedlagde arbejdet

- Vi har gennem et stykke tid arbejdet på at lave en fælles vagtplan mellem de to færger, fordi vi gerne vil have en bedre udnyttelse af personalet og en bedre afdækning i forhold til sygdom, så de kan blive en enhed hernede. Lige nu er de meget opdelt i Agersøfærgen og Omøfærgen.

Og nu ser det altså ud til at være lykkedes at blive enige. Men i januar og februar vil parterne ”forhandle koncentreret om, hvordan den nye fælles tørnliste skal se ud”, som kommunen formulerer det.

Omø Færge
Læs også
Færgepersonale i konflikt med deres arbejdsgiver: - Vi har det dårligt
Omø Færge
Læs også
Færgepersonale i konflikt med deres arbejdsgiver: - Vi har det dårligt

Nyhedsoverblik