Afgøres i aften: Kæmpevindmøller i Guldborgsund

Foto: TV ØST

I aften skal byrådet godkende Guldborgsund Kommunes vindmølleplan, der vil opfører kæmpevindmøller i kommunen.

Klokken 19 i aften skal byrådet mødes for at afgøre, hvorvidt de kan godkende den vindmølleplan, der længe har været på tegnebrættet i kommunen.

 

I vindmølleplanen er der forslag til seks mulige vindmølleområder, hvor der forventes at kunne stilles vindmøller op på baggrund af kommunens undersøgelser. Områderne er udvalgt efter, at der skal kunne stå mindst tre møller i hvert område, og at der kan skabes en afstand til naboboliger på væsentligt mere end 600 m.

 

Vindmøllerne ønskes opstillet, da de fleste af de ca. 130 gamle vindmøller i kommunen vil forsvinde fra landskabet indenfor ca. 10 år, og der ikke på nuværende tidspunkt er andre billigere grønne alternativer til en større elproduktion. Produktionen af el-energi til almen forsyning er pt. faldende i Guldborgsund Kommune.

Uenighed om placering

Da Teknik- og Miljøudvalget i april skulle diskutere lokationen for en vindmøllerne, var de ikke helt enige om, hvor de kunne anbefale, at vindmøllerne skulle placeres.

Flemming Jantzen og Peter Bring-Larsen kunne anbefale, at områderne Maltrup, Idalund, Vennerslund og Skørringe blev godkendt som mulige vindmølleområder. Dennis Fridthjof kunne kun anbefale, at områderne Vennerslund og Skørringe blev godkendt som mulige vindmølleområder, og Torben Brandt Jørgensen kunne ikke godkende vindmølleplanen overhoved.

Flere informationer om præcise placeringer kan findes her.

Mødet live-streames her.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App