Ældreråd giver ikke op – indkalder til borgermøde om skrottede køreplaner

Ældrerådet i Lolland Kommune håber fortsat, at tidsangivelserne på køreplanerne ved busstoppestederne vender tilbage. De inviterer nu til borgermøde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland Kommunes ældreråd har ikke opgivet igen at få tidsangivelser på informationstavlerne ved kommunens busstoppesteder.

De inviterer til borgermøde om sagen den 19. august, hvor også to repræsentanter fra Movia og flere medlemmer af byrådet deltager. Det fortæller ældrerådets formand, May-Brit Horst til TV2 ØST.

- Det er en naturlig reaktion på, at de har fjernet vores køreplaner. I Lolland Kommune har vi mange ældre borgere, som benytter sig af bussen, og vi synes ikke, det er i orden, at ældre mennesker skal stå med en mobiltelefon og sende en SMS for at få at vide, hvornår bussen kommer, siger hun.

busstop.jpg
Læs også
Digitaliserede køreplaner skaber problemer for de ældre
busstop.jpg
Læs også
Digitaliserede køreplaner skaber problemer for de ældre

På borgermødet vil Movia ifølge May-Brit Horst redegøre for beslutningen om at fjerne køreplanerne.

- De siger, at de gerne kommer og forklarer sig, og så vil de introducere, at det ikke er svært at få køretiderne med SMS-tjenesten. Det tilbud tog vi imod, fordi vi synes, at Movia skal møde borgerne her i Lolland Kommune og konfronteres med den beslutning, de har truffet, siger formanden for Ældrerådet.

Artiklen fortsætter under billedet.

May-Brit Horst, formand for Ældrerådet i Lolland Kommune, håber fortsat at kunne få de nøjagtige tidsangivelser på bussernes afgangstider tilbage.
May-Brit Horst, formand for Ældrerådet i Lolland Kommune, håber fortsat at kunne få de nøjagtige tidsangivelser på bussernes afgangstider tilbage. Foto: TV2 ØST

Fjernede alle informationstavler

Borgermødet er et resultat af en beslutning truffet af en enig bestyrelse i det sjællandske transportselskab Movia i december sidste år: Alle rute- og tidsplaner ved 14.500 busstoppesteder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn skulle pilles ned, blandt andet fordi 4.000 årlige omlægninger af bustrafikken på grund af for eksempel vejarbejde eller events gjorde køreplanerne misvisende.

quote Det tilbud tog vi imod, fordi vi synes, at Movia skal møde borgerne her i Lolland Kommune og konfronteres med den beslutning, de har truffet

May-Brit Horst, formand, Ældrerådet, Lolland Kommune

I stedet kunne man få informationer om bussernes afgangstider digitalt, ved at bestille en trykt køreplan hos Movia eller ved at ringe til en servicetelefon eller sende en SMS.

Men den beslutning fik stor kritik fra blandt andre Ældresagen, som blandt andet påpegede, at over 200.000 ældre over 65 år i Danmark aldrig har været på internettet.

Bevar bussen
Læs også
Movia svarer på kritik: Derfor skal borgerne ikke have køreplaner ved busstoppestederne
Bevar bussen
Læs også
Movia svarer på kritik: Derfor skal borgerne ikke have køreplaner ved busstoppestederne

Movia lyttede til kritikken og besluttede at beholde informationstavlerne ved busstoppestederne – men alene med ruteplanen og angivelse af, hvilke tidsintervaller busserne kører i.

- Vi skriver på linjetavlen, hvor tit bussen kører hen over døgnet og ugen. I de debatindlæg og breve, kunder har sendt til os, har flere peget på, at den type af information kunne være en god løsning. Og det er vi i Movia enige i som supplement til den digitale information, sagde kommunikationsdirektør Camilla Struckmann om sagen til TV2 ØST i april.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser informationstavlerne ud nu.
Sådan ser informationstavlerne ud nu. Foto: Movia

Håber kommunen vil investere

Samtidig tilbød Movia, at kommunerne kunne få lov at købe køreplaner med tidsangivelser og selv sætte dem op ved busserne. Det er blandt andet af den årsag, at Ældrerådet har sendt borgermøde-invitationen til medlemmerne af byrådet på Lolland.

quote Den diskussion bliver vi nødt til at tage, for skal vi bruge penge på køreplaner i stedet for penge på køreplanstimer, altså driften? Det vil jeg gerne lytte med på

Gert Mortensen (S), formand, Teknisk Udvalg, Lolland Kommune

- Politikerne sidder på pengene, og jeg har inviteret dem i håb om, at de møder borgerne, for kommunen kunne jo vælge at købe de trykte køreplaner. Men det kræver en bevilling, siger May-Brit Horst.

En af deltagerne fra byrådet er formanden for Teknisk Udvalg, Gert Mortensen (S). Han vil ikke love at afsætte penge til at købe køreplanerne, men han kommer til mødet med et åbent sind.

- Der er jo noget økonomi i det. For hvis Movia skal opretholde samtlige køreplaner på samtlige standere, så taler vi om et temmelig stort beløb. Og den diskussion bliver vi nødt til at tage, for skal vi bruge penge på køreplaner i stedet for penge på køreplanstimer, altså driften? Det vil jeg gerne lytte med på, siger han.

busstop.jpg
Læs også
Busskiltene kommer tilbage - men du kan stadig ikke se, hvornår bussen kører
busstop.jpg
Læs også
Busskiltene kommer tilbage - men du kan stadig ikke se, hvornår bussen kører

Først efterfølgende vil han tage stilling til muligheden for at købe køreplaner med tidsangivelser til busstoppestederne i Lolland Kommune.

- Det må vi tage efterfølgende, for vi kender ikke budgetforudsætningerne på nuværende tidspunkt. Og hvis der skal udvides på budgettet, så bliver der jo en reduktion andre steder. Min personlige holdning er, at jeg hellere vil bruge penge til buskørsel end til opsætning af skilte. Men jeg lytter, siger Gert Mortensen.

Se indslaget: Sådan her lød det, da Movia fjernede de trykte oplysninger om bustider og ruter fra 14.500 busstoppesteder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

 

Får ikke så mange henvendelser

Det er hans klare indtryk, at borgerne i Lolland Kommune har vænnet sig til, at de ikke længere kan se det nøjagtige afgangstidspunkt ved busstoppestedet.

- Jeg fik mange henvendelser, da det blev aktuelt, men jeg har ikke fået en eneste henvendelse henover sommeren. Så folk har måske vænnet sig til det. Det kunne man have en formening om. Og så kan man jo have frygten, at de så ikke benytter busserne, men det må vi se på køretallene, siger udvalgsformanden.

Busstoppested Henrik Hvidesten
Læs også
Trykte busruteplaner vender tilbage: - Det giver god mening
Busstoppested Henrik Hvidesten
Læs også
Trykte busruteplaner vender tilbage: - Det giver god mening

Ældrerådsformanden har samme indtryk, men mener ikke nødvendigvis, at det er udtryk for en positiv udvikling.

- Det er stilnet af med klager, er jeg desværre nødt til at sige. Det virker til, at folk har vænnet sig til det, og det er jo det ulykkelige, der sker. Folk vænner sig til ting, om det er godt eller dårligt, siger May-Brit Horst.

Derfor håber hun, at der vil være stor opbakning til borgermødet.

- Jeg håber selvfølgelig, at der er en hel masse borgere, der vil komme med nogle tilkendegivelser om, at de ikke er tilfredse med håndteringen af sagen. Og den skal rettes mod Movia, siger hun.

Borgermødet afholdes mandag den 19. august klokken 14 på biblioteket i Nakskov.


Nyhedsoverblik