Ældre Sagen om træning med iPad: Det er vigtigt, det ikke bliver en spareøvelse

Stevns har succes med målrettet træning til ældre borgere ved hjælp af iPad. Ældre Sagen understreger, det aldrig må blive for at spare penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ivar Iversen er en ældre mand, der lider af svimmelhed. Han er i gang med et 12 ugers træningsforløb, hvor han skal lave øvelser, der er lavet helt specielt til ham og hans lidelse. Igennem 12 uger træner han to gange 20 minutter hver uge sammen med en social- og sundhedshjælper.

quote Man skal have fokus på, at det her ikke er et spørgsmål om at spare penge, men om at hjælpe folk

Per Tostenæs, seniorkonsulent, Ældre Sagen

- Jeg synes, at det er utroligt, hvad man kan med det maskineri, siger Ivar Iversen og hentyder til iPaden.

Ældresagen synes også, det er en god måde at bruge teknologi på.

- Vi synes, det er spændende at bruge velfærdteknologi i den her sammenhæng. Hvis det hjælper folk, og man frivilligt kan deltage i det, så synes vi, det er fint, siger Per Tostenæs, seniorkonsulent, Ældre Sagen.

Må ikke blive for at spare penge

Dog er Ældre Sagen bekymret over, at det kan ende med at blive til en spareøvelse for kommunen.

- Det der er vigtigt er, at det ikke bliver en spareøvelse. Men at vi fastholder, at det her er et spørgsmål om at hjælpe folk til at kunne leve et aktivt liv, som man nu kan i forhold til den svækkelse man har, siger Per Tostenæs og fortsætter:

quote Vi synes, det er spændende at bruge velfærdteknologi i den her sammenhæng

Per Tostenæs, seniorkonsulent, Ældre Sagen

- Man skal have fokus på, at det her ikke er et spørgsmål om at spare penge, men om at hjælpe folk. Risikoen for at det bliver en spareøvelse, ser vi desværre i rigtig mange kommuner. Og det bliver et problem for os, hvis man på forhånd siger, at vi kan få folk til at træne noget mere og så kan de klare sig selv mere. Når vi ser på landstallene, så er der blevet flere, der ikke får hjælp og som ikke selv er i stand til at varetage opgaverne.

Læs også
Træning med iPad mindsker behovet for hjemmehjælp
Læs også
Træning med iPad mindsker behovet for hjemmehjælp

Hvad sker der bagefter?

Siden maj 2018 har projektet, som bliver kaldt digirehab, kørt som et forsøg. Stevns Kommune har oplevet at flere ældre selv er blevet i stad til for eksempel at hente posten, gå i seng og selv komme ud af sengen igen om morgenen. Derfor bliver forsøget nu gjort permanent. Det er frivilligt om man som borger har lyst til at deltage.

- Det skal være frivilligt for den enkelte. Og så skal man have fokus på, hvad der sker bagefter. Stevns Kommune laver et 12 ugers forløb, hvor der kommer en hjælper ud. Men hvad sker der bagefter, når man selv skal stå for det? Når der er en til at hjælpe og støtte, så er det mere sikkert at lave træningsøvelser. Men hvad sker der, når der ikke er nogle til at hjælpe og støtte? Bliver man usikker på øvelserne og kan man varetage dem på samme måde, spørger Per Tostenæs og fortsætter:

- Og pludselig er der måske sket det, at man siger, nu kan du godt selv lave nogle af de ting i hjemmet, som du ikke har kunne før. Så nu behøves du ikke hjælp til det, fordi du har lavet det her træningsforløb. Og så sidder du tilbage efter 12 uger og kan måske alligevel ikke varetage opgaven selv.

I alt vil 130 borgere i Stevns Kommune kunne benytte tilbuddet fra starten af maj måned.

Solvognen
Læs også
Seks kommuner får ekstra penge til at forbedre ældremaden: Se listen her
Solvognen
Læs også
Seks kommuner får ekstra penge til at forbedre ældremaden: Se listen her

Nyhedsoverblik