Mand død efter sammenstød med træ: Hans kone er indlagt på hospitalet

Et sammenstød med et træ langs Vestre Landevej ved Nørreballe på Lolland har kostet en ældre bilist livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En køretur på Vestre Landevej ved Nørreballe på Lolland har lørdag aften fået en dødelig udgang for en ældre mand.

I en soloulykke kørte manden, der er 88 år og fra Lolland, ind i et træ langs vejen.

Hans 82-årige kone befandt sig også i bilen under ulykken.

- Omkring klokken 20.00 fik vi oplyst, at kvinden er uden for livsfare, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

 
  Foto: Lars Dalsig

Hun er dog stadig indlagt.

Undersøger ulykken nærmere

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 18:12. Den mandlige fører blev senere erklæret død på hospitalet.

Selve årsagen til ulykken er stadig uklar.

- Nu afventer vi rapporten fra bilinspektøren, og så må vi se, hvad han kommer frem til, siger Søren Østervig.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har underrettet de pårørende


Nyhedsoverblik