Ældre finder mad i marken

Beboere fra Plejecentret Solvognen i Højby var i marken for at finde jordbær og kartofler til deres middagsmad. Projektet skal øge de ældres appetit.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboere fra Plejecentret Solvognen i Højby skulle onsdag i marken for at finde råvarerne  til deres egen middagsmad. De er med i et projekt, der skal øge de ældres appetit. 

De tre beboere besøgte Skelbjergård I Stenstrup som de første fra plejecentret. Her fandt de jordbær og kartofler. 

Og torsdag skal de så i køkkenet og tilberede de nye kartofler og lave jordbærsalat ud af fangsten.

Vil øge de ældres madglæde

Målet er at påvirke beboernes madglæde i en positiv retning ifølge Mirjam Bauer, som er centerleder på Plejecentret Solvognen.

- Det er jo at få skærpet appetitten, siger Mirjam Bauer og tilføjer;

- Vi har småtspisende ældre, som har brug for at se maden og duften og få nogle minder sat i gang. Det er simpelthen med det mål. Det er det, der skal holde os i gang.

Tilbuddet er en del af projektet 'Fra jord til bord - Smag på Geoparken', som Odsherred Kommune står bag. 
Planen er at omkring 240 beboere fra 7 kommunale plejecentre skal være med til at producere 3 måltider.  

Projektet er støttet med 225.000 kroner fra Social- og Sundhedsministeriet. Det kører frem til november.


Nyhedsoverblik