Cyklist dræbt efter buspåkørsel

En ældre mand på cykel kom tirsdag i klemme under en bus. Han er omkommet natten til onsdag, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ældre mand er omkommet, efter at han tirsdag på cykel kom i klemme under en bus på Ringstedgade i udkanten af Næstved.

Det oplyser vagtchef Kent Edvardsen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligt onsdag morgen.

quote Cyklisten er angiveligt svinget ud foran en bus

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Han er afgået ved døden, og de pårørende er underrettet, siger han.

Politiet afventer stadig rapporter og undersøgelser fra ulykkesstedet, før det kan fastslås, hvad der var årsag til ulykken.

Svingede muligvis ud

Tirsdag eftermiddag oplyste politiet til TV2 ØST, at cyklisten formentlig svingede ud foran bussen.

- Cyklisten er angiveligt svinget ud foran en bus. Personen på cyklen er kørt i samme færdselsretning som bussen, men personen kom så i klemme, sagde vagtchef Ole Hald.

23ed967c-ad16-40d8-9483-28614b290949-11258-000007b3be7d14e5.jpg
Læs også
Cyklist i kritisk tilstand efter buspåkørsel
23ed967c-ad16-40d8-9483-28614b290949-11258-000007b3be7d14e5.jpg
Læs også
Cyklist i kritisk tilstand efter buspåkørsel

Politiet fik anmeldelsen om trafikulykken klokken 13.15 tirsdag.

Ifølge Ole Hald var det var en forbipasserende, der slog alarm.

Der blev kaldt en lægehelikopter til stedet, og cyklisten blev fragtet til Rigshospitalet i København.


Nyhedsoverblik