Advokat i Mern-sagen: - Alle har været skræmt fra vid og sans for den her plejefamilie

Advokat til de to tidligere plejebørn fra Mern-sagen fortæller, at der har været så mange advarsler om plejefamilien, at kommunen burde have reageret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Andet retsmøde er overstået i fortsættelsen af Mern-sagen.

Sagen handler om en plejefamilie i den lille sydsjællandske by Mern, hvor i alt ni plejebørn blev udsat for vold, indespærring og vanrøgt gennem 20 år.

Mern
Læs også
Et liv i helvede:
Tidligere plejebarn tog kontakt til kommunen – men der skete intet
Mern
Læs også
Et liv i helvede:
Tidligere plejebarn tog kontakt til kommunen – men der skete intet

I 2012 blev plejeforældrene idømt to og 2,5 års fængsel for overgrebene. Men nu har to af de tidligere plejebørn, Jacob Svendsen og Martin Larsen, valgt at sagsøge Vordingborg Kommune for ikke at gribe ind over for overgrebene noget før.

De kræver nu en erstatning på 300.000 kroner hver af Vordingborg Kommune. Ved dagens retsmøde kom det frem, at et tidligere plejebarn mellem 2007 og 2009 ringede til Vordingborg Kommune og fortalte hele sin historie fra plejefamilien. Men plejebarnet hørte aldrig mere fra kommunen.

quote Når man får så mange alvorlige advarsler, så har man pligt til at holde øje

Mads Pramming, advokat

Samtidig fortalte to tidligere støttepædagoger fra det daværende Langebæk Kommune – som i dag er Vordingborg Kommune – at de begge indberettede plejefamilien, fordi de var bekymrede for et plejebarns trivsel.

Og det gør indtryk på Jacob Svendsen.

- Jeg tænker, at der er sket nogle ting, der ikke burde være sket, siger han.

- Jeg tænker, der er nogle, som har sovet i timen.

Advokat: Der har været mange advarsler

Efter sagen om vanrøgt af de i alt ni plejebørn bad socialministeren i 2011 Vordingborg Kommune om at lave en redegørelse af sagen. En redegørelse, som TV ØST har fået aktindsigt i. Den viser blandt andet, at Vordingborg Kommune i perioden 2007 til 2010 kun var på et enkelt tilsynsbesøg hos plejefamilien.

- Vi har udført de tilsyn på den måde, som vi var forpligtet til at gøre dengang. Reglerne er jo ændret siden. I dag er det ikke længere kommunerne, der fører de her tilsyn, lød det fra Jakob Thune, der er børne- og kulturdirektør i Vordingborg Kommune, i søndags.

Mern
Læs også
Mern-sagen: Da ni plejebørn blev vanrøgtet gennem to årtier
Mern
Læs også
Mern-sagen: Da ni plejebørn blev vanrøgtet gennem to årtier

- Så med de gældende regler og den måde, det var lagt an på dengang, der vurderer vi, at Langebæk Kommune og senere Vordingborg Kommune gjorde det, de havde pligt til at gøre.

Men efter retsmødet onsdag er de tidligere plejebørns advokat, Mads Pramming, ikke enig i, at kommunen har gjort tilstrækkeligt.

- Jeg er ikke enig i, at de har været på de tilsynsbesøg, som de skulle. Når man får så mange alvorlige advarsler, så har man pligt til at holde øje, siger han.

- Alle var skræmt for vid og sans

Under retsmødet stod det klart, at både børn og voksne har været bange for at indberette plejefamilien.

- Det er klart, at alle har været skræmt fra vid og sans. Det er hvert fald mit indtryk. Alle har været skræmt fra vid og sans for den her plejefamilie og den her mand (plejefaren, red.). Både børnene har været bange, fordi de fik tæsk hver dag. Men også de voksne. De er også blevet truet. Og for børnene har det i hvert fald ført til, at de ikke har sagt noget til de voksne, siger Mads Pramming.

Artiklen fortsætter under billedet.

Martin Larsen (t.v.) og Jacob Svendsen kræver svar på, hvorfor Vordingborg Kommune ikke satte en stopper for plejefamilien.
Martin Larsen (t.v.) og Jacob Svendsen kræver svar på, hvorfor Vordingborg Kommune ikke satte en stopper for plejefamilien. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Den ene sagsøger, Martin Larsen, fortæller, at han mistede tiltroen til systemet.

- De (plejeforældrene, red.) truede med Jørn Jønke og hans rockere. De truede med Stevnsfortet og tæsk. Bare generelt truede os på livet, siger Martin Larsen.

Læs også
Mern-sagen:
Lærer indberettede plejefamilie – men kommunen modtog den aldrig
Læs også
Mern-sagen:
Lærer indberettede plejefamilie – men kommunen modtog den aldrig

Samtidig fortalte en tidligere støttepædagog i retten, at pædagogerne følte sig truet af plejefaren. Mange turde ikke underrette plejefaren, fordi han havde truet flere af pædagogerne med, at han ville sørge for at få fjernet deres egne børn.

- Det er, hvad jeg har fået fortalt, forklarer støttepædagogen i retten.

Vordingborg Kommunes advokat ønsker ikke at udtale sig, mens retssagen stadig er i gang.

Næste retsmøde er fredag den 15. marts, hvor Vordingborg Kommune indkalder vidner i sagen.


Nyhedsoverblik