Abdi Ulad vinder Eremitageløbet for sjette gang

På 39 minutter og 11 sekunder fik Slagelse-løberen tilbagelagt de 13,3 kilometer på ruten til årets Eremitageløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med 48 sekunder ned til nærmeste konkurrent bragede langdistanceløberen Abdi Ulad som den første over stregen til årets Eremitageløb i Dyrehaven.

Det tog ham 39 minutter og 11 sekunder at komme igennem ruten på 13,3 kilometer gennem Dyrehaven.

140426_Abdi_dm_guld.jpg
Læs også
Dansk maratonhåb fra Skælskør har en barsk fortid i bagagen
140426_Abdi_dm_guld.jpg
Læs også
Dansk maratonhåb fra Skælskør har en barsk fortid i bagagen

Dermed kunne han skrive sin sjette sejr i det traditionsrige løb på CV’et, da han også kom først over stregen i 2013, 2015, 2016, 2017 og 2018.

Starten til dagens løb lød klokken 11 i perfekt løbevejr med 10 grader, solskin og meget lidt vind.

SE VIDEOEN: I 2016 mødte TV2 ØST's vært Rasmus Birkerod Abdi Ulad i programmet "Hvem er du?". Her kan du komme med på hele hans rejse mod at blive Danmarks bedste langdistanceløber.

 

Mindedes tidligere vinder

Inden løbet gik i fang mindedes alle Eremitageløberne den tidligere vinder Henrik Jørgensen, som døde på en løbetur tidligere i år.

Det skriver B.T.

Hans død blev markeret med 38 sekunders stilhed, fordi Henrik Jørgensen har løbsrekorden. I 1987 kom han i mål i tiden 38 minutter og 40 sekunder – altså 31 sekunder hurtigere end Abdi Ulad i dag.

Abdi Ulad er født i Somalia, men kom til Danmark som 11-årig. Han boede i lang tid i Skælskør og blev dansk statsborger i 2010. Nu bor han med sin kæreste i ungdomsboligerne ved Slagelse Sportscollege.

131201_abdi_dm_i_cross_2.jpg
Læs også
Abdi fra Skælskør gør det igen igen: Vinder Eremitageløbet for fjerde gang
131201_abdi_dm_i_cross_2.jpg
Læs også
Abdi fra Skælskør gør det igen igen: Vinder Eremitageløbet for fjerde gang

Abdi Ulad deltog for Danmark  til OL i Rio de Janeiro i 2016, hvor han blev nummer 35 i maratondistancen.

Det var kenyanskfødte Sylvia Kiberenge, der bor i Køge, som vandt for kvinderne i tiden 45 minutter og 31 sekunder. Hun har vundet Eremitageløbet tre gange tidligere.

De ti hurtigste mænd og kvinder:

Mændene: 

  1. Abdi Ulad 39.11
  2. Jakob Dybdal Abrahamsen 39.58 
  3. Joel Ibler Lillesø 40.50
  4. Christian Okkels 40.51
  5. Marcus Rønn 40.53
  6. Søren Rohde 41.52
  7. Esben Krogh Rasmussen 42.05
  8. Richard Dion Jensen 42.06
  9. Joachim Rosbo 42.12
  10. Alex Mogensen 42.15

 

Kvinderne:

 

  1. Sylvia Kiberenge 45.31
  2. Kamilla Sofie Vallin 48.40
  3. Signe Øllgaard 48.57
  4. Kathrine Højgaard Hansen 50.06
  5. Nadezka Kaskure 50.13
  6. Karina Sørensen 50.24
  7. Stine Muldbak Andersen 50.32
  8. Agnes Nørgaard Kracht 50.53
  9. Josefine Rytter 51.01
  10. Clara Kall 51.04

 


Nyhedsoverblik