Årets kunstfestival ’Lys over Lolland’ er i fuld gang denne uge

Fra den 16. august til den 25. august har du mulighed for at opleve kunstfestivallen ’Lys over Lolland’ på Sukkerfabrikken i Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kulturfestivalen Lys over Lolland åbnede i fredags  for 19. gang.

Festivalen løber over ti dage, hvor man både kan opleve kunstudstillinger og koncerter. Men der er også dans, talks, teater og mad og performance på programmet.

Lys over lolland gobeliner
Læs også
Lys over Lolland for 19. gang: - Vi har sat Lolland-Falster på det kulturelle landkort
Lys over lolland gobeliner
Læs også
Lys over Lolland for 19. gang: - Vi har sat Lolland-Falster på det kulturelle landkort

Søndag stod på børn og H. C Andersen

I går søndag var der blandt andet et børne-arrangement på programmet. Her stod to unge hip-hop-dansere i spidsen for en H. C Andersen-inspireret workshop.

Først lærte børnene at lave sjove figurer med deres egne kroppe.

Og så skulle der ellers laves figurer i papirklip i stil med dem den berømte forfatter selv lavede:

- Dansen har ligesom være inspiration til nogle former, man kan tage med kroppen og så har det været for at se, hvordan ser det ud, når det kommer ud ekstra lag, siger Malthe Ørsted, underviser, Lys over Lolland.

 
  Foto: Mikkel Rise - TV2 ØST

Kom med bag kunsten

Senere på aftenen var det muligt for gæsterne at komme med bag om kunsten.

- Vi har læst programmet og tænkt, at der er både en chance for at se værkerne og også høre om dem, og det giver jo en ekstra dimension, siger Karl Johan Stark fra Nyråd.

En af gæsterne til aftenens arrangement var Karl Johan Stark fra Nyråd.
En af gæsterne til aftenens arrangement var Karl Johan Stark fra Nyråd. Foto: Mikkel Rise - TV2 ØST

Søndag aften var en enestående mulighed for at høre om årets kunstværker i udstillingen fra kunstnerne selv.

- Det har vi faktisk også gjort nogle andre år. Det er altid så spændende at høre fra kunstnerne om bag kunsten, fordi man bliver betaet af kunsten, men der er så mange lag bag ved, siger Susanne Grue Jørgensen, der er kunstnerisk leder.

Udsolgt

Der var udsolgt til aftenens udstilling.

Lys over Lolland har haft åbent i weekenden, og der var næsten 900 lørdag og 800 besøgende søndag.

- Det er bare så utrolig dejligt, at så mange gudskelov kommer og ser det, for det er et særsyn og nok en af de eneste gange, man kommer til at kunne se det i Danmark.

Dette værk tog 12 år at væve og har hængt hos den franske præsident i to år.
Dette værk tog 12 år at væve og har hængt hos den franske præsident i to år. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Lys over Lolland varer til søndag den 25. august. Udstillingerne er åbne dagligt fra 10 til 20.


Nyhedsoverblik