Storm og forhøjet vandstand: 83-årig kæmper mod oversvømmelser

Efter flere oversvømmelser er Ingrid Olsen fra Tuse Næs blevet ekspert i at sikre sit hus mod vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når der varsles om forhøjet vandstand, er det ikke sjovt at bo på Tokkerengen på Tuse Næs.

Tre gange har Ingrid Olsens hus været oversvømmet. Værst gik det til efter stormen Bodil i 2013, hvor vandet stod helt op til under vinduerne i Ingrid Olsens hus.

holbæk Havn
Læs også
Vandstanden forventes at stige – brandvæsnet står klar i Holbæk
holbæk Havn
Læs også
Vandstanden forventes at stige – brandvæsnet står klar i Holbæk

- Katten kunne kun lige sidde i vindueskarmen, fortæller pensionisten.

Store skader på huset

Oversvømmelserne efter stormen Bodil lavede skader i Ingrid OIsens hus for op mod en halv million kroner.

- Alt har været pillet ned herinde, undtagen loftet, fortæller hun.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingrid Olsen har flytter alle sine ting op i højden, så de ikke bliver våde, når vandet i Lammefjord stiger. 
Ingrid Olsen har flytter alle sine ting op i højden, så de ikke bliver våde, når vandet i Lammefjord stiger.  Foto: TV2 ØST

Heldigvis har forsikringen dækket udgifterne, men det gør den umiddelbart kun, hvis der bliver erklæret stormflod. Derfor risikerer den 83-årige pensionist selv at stå med udgiften, hvis huset bliver oversvømmet af forhøjet vandstand, der ikke kan kategoriseres som stormflod.  

Ingrid har en plan

Mandag eftermiddag var der igen meldinger om forhøjet vandstand i blandt andet Lammefjord, og det fik Ingrid Olsen til at forberede sig på endnu en oversvømmelse.

garde1.jpg
Læs også
DMI afblæser varsel om vindstød af stormstyrke - stadig risiko for oversvømmelse
garde1.jpg
Læs også
DMI afblæser varsel om vindstød af stormstyrke - stadig risiko for oversvømmelse

- Hvis det kommer op i den højde, som de siger, jamen så står vandet nok herinde. Så er der ikke andet for, end at jeg må tage herfra, og lade det hele sejle, sagde hun mandag inden vandstigningerne.

Den 83-årige pensionist er erfaren ud i sikring af huset på Tokkerengen, så hun har lagt en plan, der involverer en presenning i soveværelset.

Artiklen fortsætter under billedet.

En presenning ligger klar på sengen.
En presenning ligger klar på sengen. Foto: TV2 ØST

- Hvis det først begynder at komme længere op, så smider jeg en presenning over sengen, og så smider jeg alle møblerne og tæpperne op på sengen. Så kan jeg ikke gøre mere, fortæller Ingrid Olsen.

Der skal bygges et dige

Heldigvis for beboerne på Tokkerengen blev oversvømmelserne mandag eftermiddag ikke så slemme som først varslet. Men tidligere erfaringer med det stigende vand betyder, at de nu er gået sammen for at få lavet et dige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Beboerne på Tokkerengen har sikret sig med sandsække mod vandet.
Beboerne på Tokkerengen har sikret sig med sandsække mod vandet. Foto: TV2 ØST

- Fra Bodil og så indtil i dag, der har vejrforandringerne været meget, meget store. Vi har jo aldrig haft så meget vand før, fortæller Ingrid Olsen.

Oversvømmelser Holbæk
Læs også
Nu er forberedelserne i gang - Holbæk Havn skal beskyttes af mobile dæmninger
Oversvømmelser Holbæk
Læs også
Nu er forberedelserne i gang - Holbæk Havn skal beskyttes af mobile dæmninger

Hun frygter, at hendes hus ved Lammefjord bliver oversvømmet af forhøjet vandstand, der ikke bliver klassificeret som stormflod.  

- Hvordan skal jeg betale det ud af en pension? Så er man rent sagt på den, siger hun.   

Ingrid Olsen er 83 år og pensionist. 
Ingrid Olsen er 83 år og pensionist.  Foto: TV2 ØST

Nyhedsoverblik