81-årig kvinde opsøgt af politiet i Emilie Meng-sagen

Det er stadig et mysterium, hvem der stod bag drabet på Emilie Meng. Politiet efterforsker bredt, siger efterforskningslederen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har den seneste tid banket på døre og ringet til folk, der ejer en lys bil af modellen Hyundai i30. Det sker i jagten på at finde Emilie Mengs morder.

For godt halvanden måned siden efterlyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en lys Hyundai i30, som kan have haft noget at gøre med den 17-årige Emilie Mengs forsvinden den 10. juli sidste år.

Læs også
Derfor efterlyser politiet Hyundai i Emilie Meng-sag: Kan være gerningsmandens flugtbil
Læs også
Derfor efterlyser politiet Hyundai i Emilie Meng-sag: Kan være gerningsmandens flugtbil

Senest har en 81-årig dame fra Korsør haft besøg af politiet, da hun ejer en bil af det mærke, politiet søger. Det skriver Sjællandske.

Hun er langt fra den eneste. 

Kontakt med en hel del

- Vi er i kontakt med en hel del personer, som vi har fundet frem til via forskellige analyser. Det er i den forbindelse, vi også har været i kontakt med den ældre dame, siger Søren Ravn-Nielsen, der er efterforskningsleder og vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV 2.

Læs også
Politiet: 200 nye tip i Emilie Meng-sagen
Læs også
Politiet: 200 nye tip i Emilie Meng-sagen

Hvor mange personer politiet har kontaktet, og hvordan de er blevet udvalgt, ønsker han ikke at oplyse.

Den 20. juni i år frigav politiet overvågningsbilleder af en lys bil fra stationen i Korsør, hvorfra Emilie Meng forsvandt. Hun blev siden fundet dræbt juleaftensdag ved Borup på Sjælland. 

I de første uger, efter politiet havde frigivet billederne, kom der omkring 250 henvendelser fra borgere. Men det har endnu ikke kastet afgørende nyt af sig, oplyser Søren Ravn-Nielsen.

Bil er ret væsentlig

natteravne.jpg
Læs også
400.000 biler er blevet undersøgt i sagen om Emilie Meng
natteravne.jpg
Læs også
400.000 biler er blevet undersøgt i sagen om Emilie Meng

Han siger, at politiet stadig efterforsker meget bredt og vil fortsætte med at opsøge Hyundai-ejere.

- Vi har kontakt med mange, og vi forventer at få kontakt med endnu flere, siger han. 

Politiet får stadig henvendelser fra borgere, dog i mindre omfang. Politiet ser gerne, at henvendelserne fortsætter med at komme.

- Hvis nogen har kendskab til den bil, er vi stadig meget interesserede i at høre om det, for den er ret væsentlig. Enten hvis den ikke har noget med sagen at gøre, så vi kan få den ud af sagen, eller hvis den har noget med sagen at gøre, siger Søren Ravn-Nielsen.


Nyhedsoverblik