Kæmpe krigsflåde skulle lave strategisk guldkup

For 800 år siden spillede Vordingborg en nøglerolle som strategisk støttepunkt i den krig der skulle vinde Estland, og som gav Danmark Dannebrog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På lørdag er det 800 år siden at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen under et slag i Estland. Et korstog, der startede i Vordingborg, men hvor selve krigen udspillede sig i Estland.

Det er i dag svært at forestille sig synet, men i løbet af foråret 1219 hobede 1.200 skibe sig angiveligt op for foden af den store borg i Vordingborg.

Læs også
Dannebrog blev hejst første gang i Vordingborg - nu fylder flaget 800 år
Læs også
Dannebrog blev hejst første gang i Vordingborg - nu fylder flaget 800 år

Med 20 mænd på hvert skib, betød det, at en hær på 25.000 mand befandt sig i den Sydsjællandske by, bevæbnet til tænderne og klar til afgang. For de var ikke kun sendt ud af kongen, de var også sendt af Gud.

Valdemar Sejr og paven havde nemlig indgået en pagt. Paven ønskede, at Valdemar Sejr deltog i datidens korstog, men Valdemar ville gerne undgå at tage helt til Jerusalem.

Der blev indgået et kompromis

Kompromisset blev Estland, hvor der for kirken også var vantro at omvende, og for Valdemar Sejr en behagelig sidegevinst ved korstoget: Den strategisk vigtige Narvaflod, der sikrede kontrol af handlen med en stor del af Rusland.

I dag udgør Narvafloden stadig grænsen mellem Estland og Rusland.

 

- Den, der sad på Narva, beherskede gennemsejlingen og dermed den kolossale handel, der kom fra Rusland og ud i Østersøen. Og det var en af de primære årsager til, at Valdemar Sejr var så interesseret i Estland, fortæller Thomas Tram Pedersen.


Nyhedsoverblik