80 rengøringsassistenter står uden job i Holbæk

Omkring 80 rengøringsassistenter står uden arbejde efter Holbæk Kommune har valgt et nyt rengøringsfirma til gøre rent på kommunens institutioner. Det nye firma har kun genansat omkring 20 ud af 100 medarbejdere. Det undrer 3F.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mette Pedersen fra Svinninge er en af de omkring 80 rengøringsassistenter, hvis hverdag har ændret sig markant.

Siden tirsdag den 1. marts har Mette Pedersen nemlig været ledig, efter et nyt rengøringsfirma overtog rengøringen i Holbæk Kommune.  Førhen stod firmaet Forenede Service for rengøringen, men fra den 1. marts stod Alliance+ for den opgave. Det betød samtidig, at Mette Pedersen måtte vinkel farvel til sin stilling som rengøringsassistent på Svinninge Skole efter seks år.

- Jeg har det rigtig skidt med, at jeg står uden arbejde. Jeg savner at komme afsted om eftermiddagen og snakke med børnene, siger Mette Pedersen.

I alt blev 100 medarbejdere fyret i forbindelse med udliciteringen til Alliance+. Og det nye firma har kun genansat omkring 20 ud af de 100 ledige medarbejdere. Det undrer Birgit Jørgensen, som er faglig sekretær hos 3F i Holbæk.

- Vi undrer os over at der er så mange, der har søgt deres egne stillinger som er blevet valgt fra af en eller anden årsag, at man ansætter så mange helt nye, siger Birgit Jørgensen.

Hos 3F har de mistanke om at Alliance+ ikke har lyst til at overtage alle medarbejdere. Hvis det er tilfældet er der tale om en såkaldt virksomhedsoverdragelse, og den sikrer at medarbejderne blandt andet bevarer deres anciennitet, løn- og ansættelsesvilkår som før hen.

Men hos Alliance+ forstår den administrerende direktør, Nicholas Brace Olsen, ikke kritikken.

- Vi skelner ikke til når vi ansætter til sådan en opgave, hvor folk har været ansat tidligere. Vi vil gerne løse opgaven så godt som overhovedet muligt, siger han til TV ØST.


Nyhedsoverblik