71-årig får seks års fængsel for at opbevare 2,2 tons hash

En 71-årig mand er netop blevet idømt seks års fængsel for at have opbevaret 2,2 tons hash i sin garage. Han ankede dommen på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

71-årige Birger Froberg Hansen fra Søstrup ved Holbæk er her til eftermiddag blevet idømt seks års fængsel for at gemme flere ton hash i garagen på sin adresse. Samtidig blev han også kendt skyldig i at have overdraget mindst 200 kilo hash til en 52-årig ven fra Odense i dagene op til ransagningen. Dommen faldt i retten i Holbæk. 

- Jeg er meget tilfreds. Den 71-årige blev dømt efter anklageskriftet og han fik den straf, jeg havde ønsket, men det er også en grov sag, så dommen er faldet på den rette hylde, siger anklager John Catre Nielsen.

Kom ikke i garagen

Ved en ransagning i juni sidste sommer fandt politiet hele 2,2 ton hash gemt væk i Birger Froberg Hansens garage, der fungerede som værksted. De store mængder hash blev opbevaret i 64 vakumpakkede kasser med omkring 30 kilo hash i hver.

I retten fortalte Birger Froberg Hansen, at han ikke anede, at der var hash i de kasser, der blev opbevaret i garagen. Han troede derimod, at det var fliser og køkkenudstyr, som hans 52-årige ven havde stillet der, fortalte han. Samtidig forklarede han, at han er dårligt gående og ikke kommer så meget ud i garagen.

Hash i bil
Læs også
Pensionist på anklagebænken: Tiltalt for at gemme flere ton hash i garagen
Hash i bil
Læs også
Pensionist på anklagebænken: Tiltalt for at gemme flere ton hash i garagen

Forklaringen stod i skærende kontrast til, hvad han tidligere har forklaret i grundlovsforhøret efter ransagningen af hans ejendom, for da forklarede han, at han godt viste, at der stod omkring 200-300 kilo hash derude. Så forklaringen i retten i dag var altså ændret.

I retten forklarede han, at hans hørelse er meget dårlig, og at muligvis havde svaret på noget andet, end det han troede, at han svarede på og at han havde hørt ordet "fliser" og ikke noget om hash.

Birger Froberg Hansen blev anholdt den 27. juni 2018, efter hans ven var blevet anholdt i Norge med omkring 250 kilo hash i bilen en uge tidligere. Det var norsk politi, der tippede dansk politi om at ransage ejendommen i Søstrup. Siden anholdelsen har Birger Froberg Hansen været varetægtsfængslet i Vestre Fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet

Den dømtes ven blev anholdt i Norge med omkring 250 kilo hash i bilen.
Den dømtes ven blev anholdt i Norge med omkring 250 kilo hash i bilen. Foto: Norsk politi

Tidligere dømt i lignende sag

Det er ikke første gang, at Birger Froberg Hansen arbejder sammen med sin ven.

De to har tidligere været involveret i en sag, der ligner den aktuelle meget. Her smuglede de også hash, der skulle til bandemiljøet i Norge. Det resulterede i 2001 i, at vennen fik syv års fængsel, mens Birger Froberg Hansen blev idømt tre års fængsel.

hash.jpg
Læs også
Sigtelse: 70-årig mand gemte to ton hash
hash.jpg
Læs også
Sigtelse: 70-årig mand gemte to ton hash

Ifølge Sjællandske blev også en tredje dansk mand, der i dag er 68 år, dømt sammen med de to andre i 2001. Han er ligeledes sat i forbindelse med den nuværende sag, der i Norge går under navnet ”Operation Hubris”, hvor der er blevet indsmuglet narkotika til bandemiljøet i Oslo-forstaden Holmlia, har den norske avis VG tidligere skrevet.

Birger Froberg Hansen ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

 

 

 


Nyhedsoverblik