700 markerede nytåret med stor gåtur

Sådan så det ud, da de mere end 700 deltagere vandrede afsted i Gjorslev.

Flere end 700 mennesker markerede nytårsdag det nye år med en stor nytårsmarch til fordel for Hjerteforeningen.

Hvert år i 38 år har Hjerteforeningen arrangeret en nytårsmarch i Gjorslev Bøgeskov på Stevns. Og hvert eneste år har Poul og Jonna Jensen fra Store Heddinge deltaget i marchen.

Ægteparret på 83 og 80 var således også nytårsdag klar til marchen.

- Det er en god måde at holde sig i form på. Og så støtter vi jo en god sag, hygger og og kan nogle gange også vinde en lille præmie, siger ægteparret, før starten på den fem kilometer lange vandretur går.

Poul og Jonna Jensen fra Store Heddinge er gået med i marchen i 38 år.

Mere end bare en gåtur

Det er gratis at deltage i vandreturen, der afholdes på en handicapvenlig rute.

- Vi er landets største vandretur af denne type. For et par år siden deltog deltager nummer 30.000 gennem årene, fortæller formanden for Hjerteforeningen på Stevns, Nicolai Porslund, til TV ØST.

Ud over at vandre, så kan deltagerne også deltage i en lille konkurrence, hvor der kan vindes en række præmier.

Poul og Jonna Jensen vandt ikke noget i år, men var alligevel godt tilfredse.

- Vi har haft en god tur. Vi håber at være med næste år, hvis helbredet holder, siger de.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App