68 lokale unge delte krænkende video: Nu starter sagen i Højesteret

Fredag begynder behandlingen af en sag, hvor mere end 1.000 har delt en krænkende video på sociale medier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

68 lokale unge er sigtet i en omfattende sag, hvor mere end 1.000 danskere har delt en krænkende video af en 15-årig pige fra Nordsjælland, der havde sex med flere drenge. De sigtede har siden 2015 delt videoen mere end 5.000 gange.

Videoerne er blevet delt på Facebooks chattjeneste Messenger, og kategoriseres som børneporno og hævnporno.

Den konkrete prøvesag handler om en 20-årig mand, der er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for at dele videoen. Sagen vurderes som principiel, og kan komme til at danne præcedens for alle de andre sigtede, der også har delt videoerne.

Ud over den konkrete straf, så kan man i ti år efter dommen heller ikke arbejde med børn – hverken professionelt eller i fritiden.

Kan få stor betydning

Sagerne kan have stor betydning for at beskytte ofrene for krænkende videoer og hævnporno på nettet.

Det siger Ingrid Hartelius Dall, der er juridisk seniorrådgiver ved Børns Vilkår.

- Når Højesteret har truffet afgørelse, betyder det, at der bliver lagt en linje, så de mange andre sager kan blive ekspederet.

- Sagerne er blevet sat i bero, fordi der var lidt usikkerhed om, hvor det juridiske snit skulle ligge, siger hun.

Anklagemyndigheden har rejst ni såkaldte prøvesager. Sagen i Højesteret er den første af de ni, som skal behandles i den højeste retsinstans.

udklip.jpg
Læs også
Politiet sigter 68 unge for at dele børneporno på Facebook
udklip.jpg
Læs også
Politiet sigter 68 unge for at dele børneporno på Facebook

Livsvarige traumer

Videoerne stammer fra 2015 og er siden blevet delt flere end 5000 gange i beskeder på Facebook.

Ifølge Børns Vilkår kan det have voldsomme konsekvenser for ofrene, når der mod ens vilje florerer krænkende videoer på nettet.

- At få delt en video er det samme som at være udsat for et overgreb. Det har langvarige konsekvenser for de unge, der er på de forkerte sider af de her sager.

- De lider af psykiske traumer, og nogle af dem har PTSD (posttraumatisk stress, red.), og det kan forfølge dem resten af livet, siger Ingrid Hartelius Dall.


Nyhedsoverblik