5,5 ton giftigt affald skaber konflikt i Sorø

Sorø Kommune og Sjælland Lastvognsophug vil genbruge resterne fra den PCB-ramte Frederiksberg Skole i Sorø, men er uenige om, hvor farligt det er.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stor strid udspiller sig lige nu i Sorø.

Den handler om, at der er opstået uenighed om, hvad der skal ske med affaldet fra Frederiksberg Skole i Sorø.

140310_pcb.jpg
Læs også
Forældre undrer sig: PCB-skole skåner gravid lærer, men elever skal blive
140310_pcb.jpg
Læs også
Forældre undrer sig: PCB-skole skåner gravid lærer, men elever skal blive

Tilbage i 2008 fik skolen konstateret et for højt niveau af det giftige stof PCB. Skolen blev derfor sat til nedrivning, hvor dele af affaldet er blevet overdraget til Sjællands Lastvognsophug til genanvendelse i 2015.

quote Det er grotesk, dybt grotesk

Jørgen Steen Jensen, indehaver af Sjællands Lastvognsophug

Her skulle mur- og betonbrokkerne bruges til et betonfundament til indehaver Jørgen Steen Jensens skrotplads, men nu er hele projektet strandet.

Ifølge lastvognsophuggeren er resterne af skolebygningen nemlig langt mere forurenet, end hvad kommunen gav udtryk for – og således overskrider det miljøgodkendelsen.

- Udfordringen med de beton – og murbrokker her er, at det indhold af PCB, der er i dem, er højere end det indhold, der er tilladeligt i forhold til den godkendelse, vi har fået udstedt af Sorø Kommune, siger indehaver Jørgen Steen Jensen og har sendt en klage til kommunen.

Det er Sorø Kommune, som har lavet kontrakten med ham om genanvendelse og er ansvarlig for materialerne.

”Dybt grotesk”

Nu står han med 5.5 ton affald, som han ikke ved, hvad han skal stille op med.

- Det er grotesk, dybt grotesk, siger han om situationen.

Jørgen Steen Jensen har foretaget egne prøver af Frederiksberg Skolens murbrokker, og de viser, at værdierne er op til fem gange over det tilladte niveau på 10 milligram per kilo.

Sorø Kommune: Ingen overtrædelser

Hos Sorø Kommune er man ikke enig i, at der er tale om en overtrædelse af grænseværdien. Borgmester Gert Jørgsensen (C) fortæller, at et eksternt entreprenørfirma har taget prøver for kommunen, som ifølge ham overoverholder det tilladte niveau.

De to parter er dermed ikke enige om, hvordan de forskellige prøver skal tages, og hvilke PCB-prøver der egentlig er de gældende. Og det ærgrer Jørgen Steen Jensen.

- Det er ærgerligt, at et byggeprojekt som vores er gået i stå på den konto, at man ikke har villet tage ansvar og stilling til, hvordan de her mange tusind ton genbrugsmaterialer kunne genanvendes, siger Jørgen Steen Jensen.

Fordi der er tale om en tvist, ønsker borgmesteren ikke at udtale sig yderligere i sagen, men pointerer, at kommunen har miljøet for øje og vil se nærmere på sagen i det nye år. 


Nyhedsoverblik