52-årig afsløret: Var i besiddelse af 12.706 billeder af børneporno

En 52-årig mand tilstod i første omgang at være i besiddelse af børneporno. Nu har manden trukket sin tilståelse tilbage og skal for retten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han blev afsløret sidste sommer for at være i besiddelse af store mængder børneporno. 

I først omgang tilstod manden, at han havde haft billederne og endda delt dem, men nu har den 52-årige mand fra Slagelse trukket sin tilståelse tilbage. 

Det skriver Sjællandske. 

Derfor skal sagen nu for Retten i Næstved som en dommandssag, hvor manden risikerer en længere straf, hvis han kendes skyldig. 

Det er dog ikke kun et par billeder, han har været i besiddelse af. Der er tale om hele 12.706 billeder, hvoraf 2.675 var med "seksuel aktivitet" - herunder samleje og anden kønslig omgang med børn under 18. 96 billeder viste også børn, der blev udsat for voldtægt, tvang og lignende, skriver avisen. 

Der er endnu ikke fastsat en dato for sagen. Avisen skriver, at det formentligt vil være i løbet af de næste par måneder, hvor anklager, Anne Marie Fink, ønsker en ubetinget fængselsstraf og en konfiskering af computer og øvrigt it-udstyr, som pt. er  i politiets forvaring.


Nyhedsoverblik