For 5.000 år siden ramte en storm Lolland, og et større fiskeanlæg tilhørende en boplads i området væltede omkuld og lå i næsten fuld længde sidelæns ned i havet. Samtidig forsvandt en båd i vandmasserne.
Nu har arkæologer fra Museum Lolland-Falster genfundet både stammebåden og fiskeanlægget – og både den 5.000 år gamle stammebåd og de 5.000 år gamle fiskegærder er endog særdeles velbevarede.
- Især fiskegærderne i anlægget – datidens fiskenet – er særdeles velbevarede. Det er meget specielt at finde sådanne anlæg bevaret over så store strækninger, som vi ser her, siger Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster til TV2 ØST. Han leder udgravningerne ved den kommende Femern-forbindelse, hvor fundet er gjort.
Artiklen fortsætter under billedet.
Både stammebåden og fiskegærderne stammer fra bondestenalderen - den yngre stenalder - og er meget velbevarede.
- Gærderne er væltet og har de sidste 5.000 år været dækket af vand. Først de seneste år er området blevet tørt, fordi der er bygget dæmninger og opsat pumper. Det er på grund af vandet, at fundene er så velbevarede den dag i dag. Ellers er det normalt noget, som dykkerarkæologer finder, siger Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster.
Et specielt fund
Fundet er gjort i forbindelse med de afsluttende udgravninger i det inddæmmede område, hvor bilerne til Femern-forbindelsen om få år vil køre i land.
- Det er et ret specielt fund, fordi det er meget sjældent, at man finder så lange gærder. Vi fandt allerede sidste år de første afdelinger af fiskegærdet. Da fik vi det også dateret. Nu har vi udgravet den resterende del af fiskegærdet og har fundet endnu et gærde lidt længere mod vest ind mod Rødbyhavn, siger Bjørnar Måge.
Dateringen viste, at fiskeanlægget var blevet bygget imellem 2900 og 3000 år før vor tidsregning.
Båd skal graves fri
Da den første del af fiskegærdet blev fundet i 2014 blev det betegnet som sensationelt, fordi det var så velbevaret, og fordi der samtidig blev fundet fodaftryk efterladt af de mennesker, der vedligeholdt fiskegærdet. Der var tale om en størrelse 42 og en størrelse 36 – som en voksen og et stort barn, der måske forsøgte at redde fiskeanlægget i det uvejr, der endte med at ødelægge anlægget.
Denne gang er der imidlertid dukket endnu en opdagelse frem af den gamle havbund.
- Vi har fundet en stammebåd. Den er i hvert fald 1,2 meter lang – så langt har vi allerede afdækket den. Men vi håber at få afdækket resten af den i dag, så vi vil kunne sige noget om den samlede længde af båden, siger Bjørnar Måge.
Artiklen fortsætter under billedet.
En stammebåd er en slags kano udhugget af én samlet træstamme. De er fundet i hele verden, hvor der er træer, og i Danmark er de fundet i en længde på op til 12 meter. Meget tyder dog på, at der er tale om en lidt mindre båd, der er brugt til arbejdet med at fiske og vedligeholde fiskegærdet.
- Vi tror, at det har stået i havet på mellem en og halvanden meters dybde. Fiskerne har jo så nok gået ud til fods, når det var lavvande og taget en båd ud, når der var meget vand, siger Bjørnar Måge.
Stenalderfolk levede ikke fra dag til dag
Han mener, at fundene kan være med til at sige noget om livet i den yngre stenalder.
- Det her viser, at fiskerne for 5.000 år siden så langt fra levede fra dag til dag – de planlagde og investerede store mængder arbejde i at sikre en lettere hverdag i fremtiden. Det har krævet en meget stor arbejdsindsats at lave det her fiskeanlæg. Til gengæld har det bagefter fisket af sig selv og har på den måde sikret, at menneskene på bopladsen let kunne få frisk fisk, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Fiskeanlægget er interessant, da man helt frem til moderne tid har brugt lignende anlæg langs kysten på Lolland-Falster og på Sjælland. En del af arbejdet gælder nu om af fastslå, hvordan anlæggene har udviklet sig igennem årene, fortæller Bjørnar Måge.
Han fortæller, at arkæologerne allerede har afluret en række hemmeligheder fra fiskegærdet. Det er især bygget af hasseltræ – men når der ikke lige var smågrene af hassel at få, så er der i stedet brugt de træer, der kunne findes på stranden til at flette gærdet. Der er således også fundet rester af ask, lind og eg i hegnet.
Bevares kun delvist
Hele området skal nu dokumenteres med billeder og meget præcise 3D-opmålinger. Til gengæld vil kun udvalgte dele af hegnet blive konserveret og bevaret for eftertiden.
- Vi bevarer udsnit og måske en række specielle detaljer. Vi kunne godt vælge at bevare det hele, men det ville koste mange millioner kroner alene i konservering, og så vil vi hellere bruge penge på at lave bedre undersøgelser. Ved at gennemgå de konserverede dele af fiskegærdet og de digitale data vil vi efter alt at dømme kunne få langt mere viden om anlægget. Og mon ikke en rekonstruktion vil lære os mere end hvis vi blot konserverer meter efter meter af det gamle fiskegærde for at gemme det i et depot, siger Bjørnar Måge.
