49 job kan forsvinde i Guldborgsund Kommune

49 står til at miste deres job, efter Guldborgsund Kommune har fremlagt en plan for skolebesparelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag bliver der taget stilling til, hvorvidt der skal spares 49 stillinger væk fra folkeskolerne i Guldborgsund Kommune. Det skriver Folketidende.

- Det her forslag vil få vidtrækkende konsekvenser. Det er en katastrofe for eleverne, for inklusions-arbejdet og for lærerne, siger Henrik Hansen, der er formand for Lolland-Falsters lærerforening, til TV ØST.

Guldborgsund Kommune skal spare 27,5 millioner på området. Ved at nedlægge 49 job på kommunens folkeskoler, kan der spares i alt 24,5 millioner kroner. De resterende tre millioner er allerede blevet fundet i form af andre spareøvelser.

- Det her er en ærgerlig sag, som kommer til at gøre ondt på folkeskolerne, samtidig med at vi i byrådet kræver bedre karakterer, kvalitet og trivsel, siger Formanden for børne-, familie- og uddannelsesudvalget, Janne Hansen (VENSTRE), til Folketidende.

Det er politikerne i børne-, familie- og uddannelsesudvalget, der i morgen skal diskutere, hvorvidt de 49 stillinger skal nedlægges. 


Nyhedsoverblik