42-årig anholdt: Politiet fandt over 400 hampplanter på Lolland

En 42-årig mand fra Lolland er anholdt og sigtet for salg af narko - og for at køre i påvirket tilstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Noget var ikke helt i overensstemmelse med lovgivningen.

Sådan lød det tip, politiet mandag formiddag fik angående en adresse i Dannemare.

Og ganske rigtigt foregik der noget, som var på den forkerte side af loven. Der var nemlig både friske og tørrede hampplanter på stedet.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende var der 260 friske hampplanter i baghaven, 183 tørrede planter og fem affaldssække med høstede frø i en fryser.

Mens politiet var på stedet, kom beboeren, en 42-årig mand, kørende i bil. Og det viste sig, at han testede positiv for hash.

Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand – og for salg af narko. 


Nyhedsoverblik