400 nye arbejdspladser i Næstved udskydes

Regeringens udflytning af Udlændingestyrelsen til Næstved bliver forsinket med et år. Der er nemlig ikke egnede lokaler i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom Næstved er en stor by med mange tomme kontorer, så bliver udflytningen af Udlændingestyrelsen til byen forsinket med et år.

Det bekræfter erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) overfor TV ØST.

- Der er nogle diskussioner om, hvor man skal placere Udlændingestyrelsen i Næstved, og derfor kan vi godt komme helt ind i 2018, før de er kommet helt på plads, siger ministeren.

Udlændingestyrelsen har en række konkrete krav til deres lokaler, som det har været svært at få indfriet i Næstved. Og det er forståligt, mener ministeren.

- Det er en stor styrelse, så når de skal flyttes, så er det vigtigt at sikre, at der er de rigtige lokaler til stede, siger ministeren.

Udflytningen er omdiskuteret, da kritikere mener, at flytningen kommer til at medføre mange besparelser. 

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), har ikke kunne træffes for en kommentar til sagen tirsdag.


Nyhedsoverblik