40 nye ansatte hos Danish Crown - 18-årige Nathasja følger i familiens fodspor

En ny handelsaftale med Japan betyder, at Danish Crown har ansat 40 nye medarbejdere. Nathasja fra Haslev er en af dem, der er kommet i job.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny handelsaftale med Japan betyder, at der er blevet ansat 40 nye medarbejdere på slagteriet i Ringsted. Nathasja fra Haslev er en af dem, der har fået glæde af, at japanerne er vilde med dansk kød.

- Jeg er rigtig glad for at være her, det har givet mig noget at stå op til om morgenen, siger Nathasja Cathrine Johansen fra Haslev. Hun er 18 år og har arbejdet hos Danish Crown siden den 19. november 2018.

quote Min familie arbejder heroppe, så det er noget, jeg altid har været vant til

Nathasja Cathrine Johansen, ansat hos Danish Crown

Hun er samtidig en af de 40 nye ansatte på Danish Crown, der kan takke japanerne for at der er masser at lave på slagteriet i Ringsted.

- Det er fantastisk at være her og komme i gang og lave noget - stå op og have en normal hverdag, hvor man går på arbejde og kommer hjem og bruger sin tid med familien, siger Nathasja Cathrine Johansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danish Crown har cirka 900 ansatte.
Danish Crown har cirka 900 ansatte. Foto: TV2 ØST

- Min familie arbejder heroppe, så det er noget, jeg altid har været vant til. Jeg har altid kendt til Danish Crown, så det var bare et naturligt valg for mig at søge ind heroppe, fortæller hun.  

Trump gjorde det muligt

Nathasja Cathrine Johansens job består i at pakke kød, inden det sendes ud til kunder verden over, og hun er meget glad for, at Japanernes interesse for dansk kød er stigende.

quote Det giver os mulighed for, at vi kan ansætte flere folk

Nathasja Cathrine Johansen, ansat hos Danish Crown

- Det er jeg rigtig glad for, det giver os mulighed for, at vi kan ansætte flere folk, siger hun.

Den nye handelsaftale med Japan er en konsekvens af den handelskrig, som den amerikanske præsident Donald Trump har startet. Trump har trukket USA ud af store frihandelsaftaler, og det har i stedet banet vej for EU og de danske svin, der nu får fri adgang til det japanske marked.

slagteri danish crown ringsted slagter svin
Læs også
Trumps handelskrig skaber mange nye job i Ringsted
slagteri danish crown ringsted slagter svin
Læs også
Trumps handelskrig skaber mange nye job i Ringsted

Japan er verdens næststørste importør af svinekød, og eksporten af de forarbejdede kødvarer til Japan ventes at stige med næsten 90 procent de kommende år, viser en analyse fra Landbrug & Fødevarer.


Nyhedsoverblik