3F: Nye MHI Vestas-job er et vendepunkt for Lolland

Det er med til at skubbe Lolland i en positiv retning, at MHI Vestas nu skal ansætte 270 nye medarbejdere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste år har været hårde på Lolland, som har kæmpet med krise og få jobs. Men den retning er de 270 nye MHI Vestas-job med til at vende 180 grader.

Det mener i hvert fald Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand i 3F på Lolland.

- Det er bare rigtig positivt for Lolland. Det er positivt for hele egnsdelen, for Lolland og Falster og Sydsjælland, siger han til TV ØST og fortsætter:

- Det er på en måde et vendepunkt for Lolland. Nu kommer MHI Vestas i gang, og næste år er der starten på byggeriet af Storstrømsbroen, og så skal vi i gang med at bygge Femern-tunnelen. Det tegner lyst for Lolland. 

Læs også
Tillidsrepræsentant: Nyheden skabte stor begejstring
Læs også
Tillidsrepræsentant: Nyheden skabte stor begejstring

Masser af kvalificeret arbejdskraft

Den lyse fremtid hænger også sammen med, at det går fremad for Lollands lokale firmaer.

- Vi har en rigtig god vækst i de mange virksomheder, der er inden for industri og transport. Vi har en historisk chance for at få rigtig mange i job, som desværre har siddet på reservebænken i mange år, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen.

Formanden er heller ikke bekymret for, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i lokalområdet til at udfylde de nye 270 stillinger.

- Det er absolut muligt. Vi vil arbejde med alle vores interessenter, Jobcenter Lolland og Jobcenter Guldborgsund for at få det her til at virke, siger han.

MHI Vestas er et samarbejde mellem den danske vindmølleproducent Vestas og den japanske Mitsubishi Heavy Industries (MHI).


Nyhedsoverblik