39-årig mand tilstår trusler mod Zenia Stampe

Zenia Stampe blev i maj truede på sin Instagram-profil. Foto: Frederik Hagedorn - TV ØST

Mand fra Næstved truede den radikale folketingspolitiker på hendes Instagram-profil.

"Du burde have sparket dit hoved i stykker, din skidne landsforræder."

Det var budskabet, der mødte den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe på hendes Instagram-profil 14. maj i år.

Beskeden kom fra en 39-årig mand fra Næstved, og hun meldte sagen til politiet, som sigtede manden for trusler mod hende efter Straffelovens §119, stk. 1, der handler om trusler mod en, der handler i offentlig tjeneste eller hverv.

Det skriver Sjællandske.

Manden er også tiltalt for at overtræde Straffelovens § 81, nr. 7, der handler om, at det er en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i den forurettedes, altså Zenia Stampes, lovlige ytringer i den offentlige debat.

Overfor Sjællandske bekræfter Zenia Stampe, at retssagen omhandler hende, men ønsker ikke at kommentere sagen før efter retssagen. 

Sagen kommer for Retten i Næstved som en tilståelsessag på tirsdag

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App