38-årig truede familie – havde gemt pistol i sin bil

Arkivfoto. Foto: Rigspolitiet

En 38-årig mand er blevet anholdt, efter han tirsdag truede bekendte og pårørende – og politiet fandt en pistol og patroner hos ham.

Politiet vil onsdag ved et grundlovsforhør forsøge at få en dommer til at varetægtsfængsle en 38-årig mand, efter han tirsdag truede venner og bekendte i Gørlev ved Kalundborg.

Manden havde det ifølge politiet ikke godt med sig selv, fortalte de truede til politiet. Han havde truet med voldsomme handlinger, oplyser politiet.

Både anmeldelsen om trusler og frygt for mandens tilstand fik politiet til at indlede både en efterforskning og en eftersøgning efter manden, der tirsdag aften uden dramatik blev anholdt på en tankstation i Gørlev.

I mandens bil lå både en pistol og ammunition foruden en ulovlig kniv.

Manden er sigtet for både at overtræde straffeloven med hensyn til truslerne og at have en pistol i det offentlige rum, foruden at han bar den ulovlige kniv.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App