3.300 billetter til Kalundborg Rocker skaber debat i kommunen

Økonomiudvalget i Kalundborg har brugt 150.000 kroner på Kalundborg Rocker-billetter til alle kommunens ansatte. Det vækker harme hos lokalpolitiker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da Økonomiudvalget i Kalundborg Kommune holdt møde i onsdags, besluttede politikerne at sætte 150.000 kroner af til at købe billetter til alle kommunens ansatte til åbningsdagen på dette års Kalundborg Rocker.

Det skriver Sjællandske.

Billetterne får kommunen til en god pris – og det gør de, fordi festivalen har 20 års jubilæum i år, lyder det fra arrangøren.

Die Herren Kalundborg Rocker 2017
Læs også
Kalundborg Rocker: Underskuddet er vendt til et lille overskud
Die Herren Kalundborg Rocker 2017
Læs også
Kalundborg Rocker: Underskuddet er vendt til et lille overskud

Men selvom købet af billetter til kommunens 3.300 ansatte lyder tillokkende, så vækker det harme hos Niels-Erik Sørensen (V), der sidder i kommunalbestyrelsen, men ikke i Økonomiudvalget.

- Det er ikke, fordi jeg har noget imod, at vores ansatte får en gave. På ingen måde. Det her de førhen fået, siger han til TV ØST.

quote Jeg synes, det er helt galt, at man forærer 150.000 kroner til Kalundborg Rocker. Der er en skjult dagsorden

Niels-Erik Sørensen (V), medlem af kommunalbestyrelsen

- Men jeg synes, det er helt galt, at man forærer 150.000 kroner til Kalundborg Rocker. Der er en skjult dagsorden. For at man ikke bare skulle give festivalen pengene, så inviterer man de ansatte i kommunen til fest derude. Det, synes jeg, er forkert.

Borgmester: - Vi fik et kanon godt tilbud

Han hæfter sig især ved, at alle mulige andre foreninger ofte får afslag, når de beder kommunen om støtte.

- Der er mange andre foreninger i kommunen, der har søgt tilskud til alle mulige ting, men jeg ved, hvor mange afslag, der bliver givet. Det er der, hvor jeg synes, at forskellen er helt forkastelig, siger Niels-Erik Sørensen, der også er formand for HF Vestsjællands Venner.

markvandring_claus.jpg
Læs også
Festival på ø tager en pause: - Planen er at komme stærkt retur
markvandring_claus.jpg
Læs også
Festival på ø tager en pause: - Planen er at komme stærkt retur

Men spørger man partifælle og borgmester Martin Damm (V), så er der slet ikke tale om støtte til festivalen, der som så mange andre er drevet af frivillige.

- Vi synes, det er en rigtig god idé. Vi fik et kanon godt tilbud og en måde, hvorpå vi kunne anerkende vores medarbejdere, siger han.

- Vi skal også kunne rekruttere medarbejdere i fremtiden. Der er nogle af dem, der pendler til Kalundborg, som kan komme og se, hvad de frivillige kan stable på benene og få en god oplevelse sammen med deres kollegaer.

Artiklen fortsætter under billedet...

 
  Foto: TV2 ØST
Medarbejderne i kommunen kan se frem til en dag på Kalundborg Rocker, hvis de har lyst.
Medarbejderne i kommunen kan se frem til en dag på Kalundborg Rocker, hvis de har lyst. Foto: TV2 ØST

Handler ikke om støtte

Borgmesteren understreger samtidig, at der ikke bliver færre penge til andre bevillinger eller frivillige foreninger, der søger om støtte.

- Det her er en ydelse, vi har købt, og vi har en markedsføring- og eventkonto, vi tager det fra, så der går slet ikke noget fra det eksisterende foreningsliv. De kan få alle deres ansøgninger igennem, som de plejer. Det er ikke på bekostning af nogen andre, siger Martin Damm.

quote Vi synes, det er en rigtig god idé. Vi fik et kanon godt tilbud og en måde, hvorpå vi kunne anerkende vores medarbejdere

Martin Damm (V), borgmester, Kalundborg

Og hos Kalundborg Rocker siger arrangør Morten Brændholt også, at billetkøbet ikke handler om at få støtte til at drive festivalen. Det handler derimod om at sige tak.

- Det tilbud, vi har givet kommunen, beror på, at vi har et rigtig godt samarbejde. Kalundborg Rocker er et foretagende, der bygger på frivillighed, og vi er fuldstændig prisgivet, hvis ikke vi har kommunen i ryggen til at afvikle det her arrangement, siger han.

Vig festival
Læs også
Se billederne: 20.000 mennesker indtager Vig Festival i stegende varme
Vig festival
Læs også
Se billederne: 20.000 mennesker indtager Vig Festival i stegende varme

- De hjælper os ikke med penge, men med håndtering og logistik, med tilladelsen til at bruge pladsen, med dygtige sagsbehandlere og hurtige løsninger, hvis vi for eksempel mangler vand herude eller har brug for at komme af med noget affald.

Martin Damm (V) mener ikke, at kritikken er berettiget.
Martin Damm (V) mener ikke, at kritikken er berettiget. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Opfordrer foreninger til at bede om penge

Men hvordan forholder du dig til kritikken fra Venstre-politikeren, som jo siger, at der er mange andre foreninger, der får nej til støtte, og så får I 150.000 kroner?

- Det kan jeg ikke rigtig arbejde med. Kalundborg Rocker får ikke 150.000 kroner. Vi har givet et tilbud, fordi vi er glade for samarbejdet og hjælpen med for eksempel vejafspærringer.

quote Det ene år er vi glade, fordi der er lidt ekstra penge i kassen til nogle af vores foreninger, og det næste år er vi helt på røven og i tvivl om, om vi kan magte opgaven

Morten Brændholt, arrangør, Kalundborg Rocker

- Vi knokler som heste for at få det her til at fungere. Det er en hårfin balance. Det ene år er vi glade, fordi der er lidt ekstra penge i kassen til nogle af vores foreninger, og det næste år er vi helt på røven og i tvivl om, om vi kan magte opgaven. Vi får ikke støtte fra kommunen. Vi kæmper for det, siger Morten Brændholt.

Men ikke desto mindre fastholder Niels-Erik Sørensen, at han ikke bryder sig om fremgangsmåden.

- Jeg så gerne, at man gav vores ansatte en gave, men hvorfor så ikke føre det hvert år? Jeg holder fast i, at jeg ikke bryder mig om fremgangsmåden, siger han og tilføjer:

- Forhåbentlig kommer der nu til at være mange andre foreninger, der skriver til Økonomiudvalget, at de måske også godt kunne bruge et beløb til et arrangement. Det vil jeg opfordre foreningerne til at gøre, og lad os så se, hvad Økonomiudvalget vil sige til den situation.

Kalundborg Rocker bliver i år afholdt fra den 8.-10. august.


Nyhedsoverblik