Mand svæver mellem liv og død efter badeulykke i Kattegat

En 32-årig mand er blevet fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet, efter han nær var druknet under en badetur ved Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 32-årig mand svæver lige nu mellem liv og død.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden, der er fra Tyskland, var onsdag sammen med sin familie taget på stranden mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland.

Her var manden gået alene i vandet, mens resten af familien sad inde på stranden.

- Pludselig kunne de se ham forsvinde i vandet, siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST. 

Det var på denne strand, at manden var ved at drukne.
Det var på denne strand, at manden var ved at drukne. Foto: Google Maps

Derfor skyndte familie sig ud i vandet til den 32-årige, der ifølge politiet angiveligt fik et ildebefindende. Familien fik reddet ham op af Kattegat og slået alarm, hvorefter både politi, ambulance og lægehelikopter ankom til stedet.

Der kommer vand i lungerne

Manden var bevidstløs, men trak vejret. Derfor blev han fragtet med lægehelikopter til Rigshospitalet i København, hvor han stadig er indlagt.

- Hans tilstand er kritisk, mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger Carsten Andersen. 

2012-04-14-19_32_10.kanal-tv2-152969.jpg
Læs også
Tragisk drukneulykke: Syvårig dreng er afgået ved døden
2012-04-14-19_32_10.kanal-tv2-152969.jpg
Læs også
Tragisk drukneulykke: Syvårig dreng er afgået ved døden

Når en person får hovedet under vand, vil personen automatisk holde vejret. Men på et tidspunkt bliver trangen til at trække vejret så stor, at personen af ren refleks tager en indånding og får munden og svælget fyldt med vand.

Hvis personen senere bliver bevidstløs, vil der også løbe vand i lungerne.


Nyhedsoverblik