300 indtager feriekoloni med strålefare - nu vil de købe stedet

01:35

I disse dage slår over 300 rollespillere sig løs ved en anderledes feriekoloni i et nedlagt mejeri i landsbyen Frejlev på Lolland. Video: Sunfall

300 rollespillere fra ind- og udland afholder en anderledes feriekoloni i et nedlagt mejeri på Lolland. Nu indsamler de penge til at købe stedet.

Klaner kæmper mod hinanden og slås mod mutanter. Målet er at redde nødrationerne og skaffe nok medicin til de stråleramte efter en atomkrig.

Jeg nyder at få fire dage, hvor jeg bare kan få lov til at gøre, hvad der passer mig

Aia Buur, Hjørring

I disse dage slår over 300 rollespillere sig løs ved en anderledes feriekoloni i et nedlagt mejeri i landsbyen Frejlev på Lolland.

Her bruger folk fra blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og USA det meste af natten og dagen på at leve i en anden verden end den, vi kender til daglig.

Artiklen fortsætter under billederne.

- Der er øl hernede. Men målet er ikke, at folk skal rende rundt og være fulde, for så taber de trådene i deres karakter meget hurtigt, siger Jakob Lichtenberg. Foto: Sunfall

  Foto: Sunfall

  Foto: Sunfall

Det handler om at leve gennem en fiktiv karakter i et dystopisk samfund præget af atomkrig, strålefare og sult inspireret af spiluniverset Fall Out og filmen Mad Max. Aia Buur fra Hjørring er en af de mange deltagere, som gerne kører til Lolland for at spille rollespil.

- Det er sjovt, og jeg nyder at få fire dage, hvor jeg bare kan få lov til at gøre, hvad der passer mig og være en anden end mig selv – og jeg kan være sammen med alle vennerne, siger hun.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Sunfall

  Foto: Sunfall

- Det er ligesom at læse en bog eller spille computerspil, der er en virkelighedsflugt i det at spille rollespil. Men hernede bliver du bare udfordret på nogle helt andre måder, end hvis du bare spiller et spil, tilføjer Jakob Lichtenberg fra Sunfall Guldborgsund, som står bag arrangementet.

Vil overtage stedet

Det er anden gang, rollespilsforeningen Sunfall bruger det gamle mejeri i Frejlev som ramme for deres arrangement. Stedet er ifølge Jakob Lichtenberg så idealt til rollespil, at foreningen nu vil købe stedet.

Artikeln fortsætter under billedet.

Det store arrangement varer i fire dage, og deltagerne overnatter blandt andet i campingvogne i området. Foto: Sunfall

- Målsætningen er at få købt mejeriet, fordi drømme har altid være at have en fast lokation, siger Jakob Lichtenberg og tilføjer:

- I modsætning til alle andre der nok gerne ville have et helt nyt mejeri, så vil vi faktisk gerne have et mejeri, hvor det hele er lidt faldet ovenpå hinanden, og der må gerne ligge sten og kabler. Det skal selvfølgelig være 100 procent sikkert at gå rundt i, men det må gerne se ud som om, at der er tabt en bombe ovenpå det,

Indtil videre har projektet modtaget 1,3 millioner støttekroner fra forskellige fonde og puljer til at købe mejeriet. Ambitionen er, at stedet skal være samlingspunkt for danske rollespillere på tværs af alle aldre.

  Foto: Sunfall

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App