24-årig mand anholdt i drabssag fra Ladegårdsparken

Den 24-årige mand blev anholdt i Københavns Lufthavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har i dag søndag kl. 13.47 anholdt en 24-årig mand, der sigtes for drab.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Drabet blev begået i Ladegårdsparken Vest søndag den 28. april, hvor en 18-årig mand fra Holbæk afgik ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, da han blev ramt af skud.

Den 24-årige mand blev anholdt i Københavns Lufthavn og forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag den 6. maj.

Skudt i hovedet

Skudepisoden fandt sted omkring klokken 22:00 søndag aften.

Den nu afdøde kom ud af opgangen fra Ladegårdsparken Vest 135 og blev ifølge hans venner, der var sammen med ham på gerningstidspunktet, skudt i hovedet fire gange. Det oplyste de til TV2 ØST mandag eftermiddag.

Politiet var efter skudepisoden massivt til stede i området, der blev afspærret blandt andet for at sikre eventuelle spor.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skyderiet fandt sted i Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk.
Skyderiet fandt sted i Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk. Foto: Lind Foto

Visitationszone

Efter drabet på den 18-årige indførte politiet visitationszone. Det betyder, at politiet lettere end normalt kan gennemføre visitationer af borgere.

skyderi_i_holbaek_.jpg
Læs også
Politi indfører visitationszone efter drab på 18-årig
skyderi_i_holbaek_.jpg
Læs også
Politi indfører visitationszone efter drab på 18-årig

Årsagen til visitationszonen skyldes, at politiet vurderer, at der er stor risiko for flere strafbare handlinger i kølvandet på de aktuelle hændelser.

Zonen omfatter et stort område i det centrale Holbæk, og zonerne gælder foreløbigt frem til mandag den 13. maj.

Artiklen fortsætter under kortet.

 
  Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Flere skyderier

Udover det seneste skyderi søndag den 28. april, har der været en række andre skyderier i Holbæk. Blandt andet den 27. marts, hvor skyderiet fandt sted i Vangkvarteret.

De to skudepisoder kommer kun et halvt år efter, at der verserede en konflikt mellem Bandidos og en gruppe personer fra Vangkvarteret i Holbæk.

gerninstedet_ladegaardsparken_.jpg
Læs også
Politiet: Skuddrabet er et opgør i det kriminelle miljø i Holbæk
gerninstedet_ladegaardsparken_.jpg
Læs også
Politiet: Skuddrabet er et opgør i det kriminelle miljø i Holbæk

Efter flere episoder ved Bandidos´ klubhus i Østerstræde i Holbæks centrum i efteråret 2018 valgte politiet også dengang at indføre visitationszoner og opholdsforbud i huset. Det betød, at Bandidos i november sidste år valgte at flytte fra Smedestræde.

Skyderiet den 28. april udspringer i følge politiet af en konflikt i det kriminelle miljø. 

Skudepisoden fandt sted søndag den 28. april kort efter klokken 22 ud for Ladegårdsparken Vest 135.

Nyhedsoverblik