25-årig idømt fængselsstraf: Har svindlet for 140.000 kroner

En 25-årig mand fra Ringsted er idømt ni måneders ubetinget fængsel og erstatningskrav, efter han har svindlet for godt 140.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig mand fra Ringsted skal nu til at betale tilbage.

For han har svindlet for næsten 140.000 kroner og ifølge Retten i Roskildes domsbog tilstod den 25-årige i alt 15 tilfælde af bedragerier begået mellem april 2016 til januar i år. 

Det skriver Dagbladet Ringsted.

Svindlen kommer til at koste den 25-årige ni måneders ubetinget fængsel og godt 75.000 kroner i erstatninger. Og på flere af kravene er der kommet procesrenter på siden maj. Samtidig skal manden betale erstatning til Norwegian Bank på 25.000 kroner med tillæg af renter på 19,2 procent siden maj 2016. 

Svindelsagerne

De første svindler begyndte den 25. april. Han og to venner - som først får deres sager behandlet senere - fik fat i et NemID-kort og nøglekort tilhørende en mand. Det misbrugte den 25-årige og optog lån for 109.200 kroner i seks forskellige internetbanker. 

Noget lignende sket i september måned, hvor de fik fik i NemID-kort og nøglekort tilhørende en kvinde. Her optog de lån i tre forskellige banker på i alt 18.000 kroner. 

Den 25-årige indrykkede også flere annoncer i Den Blå Avis, hvor han solgte smartphones for billige penge. Seks personer reagerede på annoncerne, og den 25-årige blev 10.500 kroner rigere. Han beholdte pengene, men sendte aldrig telefonerne til køberne. 


Nyhedsoverblik