22 biler i Maribo fik punkteret dækkene på én nat

Politiet efterlyser vidner, efter ukendte gerningsmænd i weekenden punkterede dækkene på hele 22 biler i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

22 bilejere i Maribo fik sig en kedelig overraskelse, da de kom ud til deres bil søndag morgen.

I løbet af natten til søndag har ukendte gerningsmænd nemlig punkteret dækkene på hele 22 biler, der holdt parkeret i gaderne Brødregade, Søndergade, Sønderparken, Rosengade og Skimminge.

Ifølge politiet har gerningsmændene brugt en spids genstand i form af en stjerneskruetrækker eller en kniv til at stikke hul i dækkene.

- Der blev punkteret et eller flere dæk på de her 22 biler, men der er ikke noget, som tyder på, at det er personligt, når det drejer sig om så mange biler, siger politikommissær Casper Andersen ved lokalpolitiet i Nykøbing Falster.

Søger vidner

Politiet har endnu ikke fundet frem til gerningsmændene og søger derfor vinder til nattens hærværk.

- Vi vil gerne tale med nogen, som kan have set noget i området. Det er jo ikke så mørkt om aftenen lige nu, siger Casper Andersen. 

Flade dæk
Læs også
Dækbanditter huserer i Bandholm: Politiet søger vidner
Flade dæk
Læs også
Dækbanditter huserer i Bandholm: Politiet søger vidner

Ud over at tale med eventuelle vidner vil politiet nu undersøge, om der findes overvågningskameraer i området, som de kan drage nytte af til at fange gerningsmændene.

I november sidste år blev havnebyen Bandholm nær Maribo udsat for af en bølge lignede episoder, hvor ukendte gerningsmænd punkterede dækkene på bilerne i byen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.  


Nyhedsoverblik