22-årig skudt i Kalundborg – borgerne kan være helt trygge, lyder det fra politiet

Et skyderi i Kalundborg søndag aften er det store samtaleemne i byen. Borgerne kan være trygge, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 22-årig mand blev søndag aften ramt af flere skud i Kalundborg.

Skudepisoden fandt sted omkring klokken 19.20 i Klosterparkvej-kvarteret nær Rema 1000. Her blev en bil beskudt af flere ukendte gerningsmænd. Den 22-årige var passager i bilen og blev blandt andet ramt i armen.

- Forurettede han bliver ramt i armen to gange og bliver strejfet i ansigtet af to andre skud, fortæller John Jensen, vicepolitiinspektør fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kort efter skudepisoden blev den 22-årige modtaget på Kalundborg skadeklinik, han slap med livet i behold. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet er til stede ved Klosterparkvej-kvarteret mandag efter et skyderi søndag aften.
Politiet er til stede ved Klosterparkvej-kvarteret mandag efter et skyderi søndag aften.

Det kommer lige lidt tæt på 

Skyderiet er noget, som borgerne i byen taler om, lyder det fra Martin Hansen, souschef i Rema 1000.

- De kommer lige hen og spørger, om vi har set eller hørt noget, siger han.

- De render og snakker med hinanden om, at de synes, det kommer lige lidt tæt på, hvor de selv bor og handler.

Borgerne kan være trygge

Politiet arbejder ud fra, at der er tale om interne grupperinger, som er oppe mod hinanden.

- Det betyder samtidig, at vi kan sige til borgerne, at det ikke er dem, de går efter. Det her er nogle, der typisk går efter hinanden. Den enkelte generelle borger kan faktisk være tryg, siger John Jensen, der er vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi.

20181210000647_img_9002.jpg
Læs også
Bil blev beskudt i mørke - politi kalder skudoffer heldig
20181210000647_img_9002.jpg
Læs også
Bil blev beskudt i mørke - politi kalder skudoffer heldig

Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, og politiet håber at høre fra nogen, der kan have set noget omkring Rema 1000 eller i området omkring klokken 19.20.

- Vi vil rigtig gerne høre fra borgere, der har set noget, hørt noget, enten set nogle personer, hørt nogle skud, hørt nogle biler, der er kørt rigtig hurtigt på strækningen, selv små oplysninger er rigtig vigtige for os at få at vide, fordi det her er typisk en persongruppe, som ikke lige fortæller os alt, siger vicepolitiinspektøren.

Har du set eller hørt noget, kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik