22-årig mand anholdt for røveri

En 22-årig mand fra Holbæk-området er blevet anholdt, mistænkt for at stå bag et butiksrøveri tidligere på dagen.

Det var Brugsen i Ladegårdsparken i Holbæk, der omkring klokken 18.30 blev udsat for røveriet.

Gerningsmanden truede her en ansat i kassen til at udlevere penge.

- Han truer den ansatte med en pistol, hvorefter han så løber væk fra stedet, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring to timer senere lykkes det dog politiet at finde frem en mulig gerningsmand, og de har nu anholdt en 22-årig mand fra lokalområdet for forbrydelsen.

- Det er efterforskningen på gerningsstedet, der fører os til ham, forklarer vagtchefen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App