Politiet efterlyser 21-årig mand - sprang ud ad vindue i retten efter grundlovsforhør

Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Politiet leder lige nu efter 21-årige Walid Wassim El-Ali, der mandag eftermiddag stak af fra Retten i Næstved.

21-årige Walid Wassim El-Ali efterlyses af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han stak mandag eftermiddag klokken 15.10 af fra Retten i Næstved, efter han var blevet fremstillet i grundlovsforhør. Det lykkedes den 21-årige mand at stikke af via et vindue på første sal.

Politiet vurderer ikke, at han er farlig.

Den 21-årige mand beskrives som 175 centimeter høj, mellemlangt sort, krøllet hår på toppen af hovedet med kort hår i siderne. Han var iført sorte kondisko, mørke bukser med en rød stribe ned langs siderne af benene, mørk t-shirt og sort undertrøje indenunder.

  Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App