21-årig i retten for sex med 13-årige piger

Retten i Næstved behandler mandag en sag om en nu 21-årig mand, der er tiltalt for at have sex med to piger fra 7. klasse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 21-årig mand sidder mandag på anklagebænken i Retten i Næstved tiltalt for sex med to 13-årige piger. Det skriver Sjællandske.

I april og maj sidste år skal den dengang 20-årige mand have haft sex med pigerne i henholdsvis Stenskoven ved Fensmark og i en privat bolig i Fensmark.

Den tiltalte unge mand erkender at have haft sex med den ene pige på privatadressen, men nægter at have været med i Stenskoven, hvilket bakkes op af hans 15-årige kammerat, der ligeledes er tiltalt for sex med pigen i skoven.

Begge piger skal frivilligt være gået med til at have sex, men de betroede sig efterfølgende til voksne, der gik videre med sagen, og da de er mindreårige bliver er der altså rejst tiltale nu.

Anklager i sagen - Emil Folker - fortæller til avisen, at strafniveauet typisk ligger på mellem 30 og 60 dages betinget fængsel i den her type sager, og at den 15-årige formentligt vil slippe billigere end den 21-årige, hvis de bliver dømt.


Nyhedsoverblik