21-årig elsker Lollands natur - se de smukke billeder

01:09

VIDEO: Kom med naturfotograf Mads Hagen på fototur. Video: Mads Hagen / Rikke Stokholm - TV2 ØST

21-årige Mads Hagen vil vise Lolland og Falster fra den bedste side. Han stiller skarpt på øernes dyre- og planteliv i nyt fotoprojekt.

Lolland og Falsters omdømme skal forbedres, mener 21-årige Mads Hagen fra Nykøbing Falster. Men hvor nogle forsøger at bruge ordet smagt, lader Mads Hagen sit kamera tale.

De to øer har så meget at byde på, men fortællingen om dem er ikke altid positiv, mener den unge fotograf.

- Når jeg hører om Lolland-Falster, så synes jeg, man hører historien om en region, der er stagneret, og en region, der ikke har noget at byde på, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Mads Hagen

Men det er slet ikke noget, Mads Hagen kan genkende. For når han tænker på sin hjemstavn, er det den smukke natur og det interessante dyreliv, han tænker på. Derfor er den unge fotograf gået i gang med projektet "Mit Lolland-Falster", der skal vise hvor smukt, der i virkeligheden er på sydhavsøerne.

- Jeg vil gerne vise, at naturen er tættere på, end man lige tror. Man skal faktisk ikke særlig langt væk, siger han.

Det at været tæt på naturen, har stor værdi for Mads Hagen. Det giver en ro, som han ikke kan finde inde i byen.

- Jeg finder særligt den ro, når jeg er helt tæt på de dyr, jeg fotograferer, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Mads Hagen

Særligt et sted holder han af: Kallø Grå på det nordøstlige Lolland.

- Du har alle søerne, du har måge- og ternekologonier bag tårnet, og du har en fantastisk vadeflade, hvor der altid er noget at finde, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Mads Hagen

Glæden ved at fotografere fandt Mads Hagen, da han gik i gymnasiet. Nu holder han sabbatår, og det giver rig tid til at øve færdighederne.

- Det at fotografere for mig, er at finde den ro, der er i naturen. Jeg finder særligt roen, når jeg er helt tæt på de dyr, jeg fotograferer, fortæller Mads Hagen.

Den ro håber han også at kunne finde i fremtiden.

- Jo mere man ved om naturen, jo mere kan man passe på den. Vi skal værne om vores natur, når nu vi har den, siger Mads Hagen.

Se flere billeder herunder - og endnu flere på Mads Hagens hjemmeside

Hvid vipstjert. Foto: Mads Hagen

 

Havterne. Foto: Mads Hagen

 

Stor præstekrave Foto: Mads Hagen

 

Vibe. Foto: Mads Hagen

 

Grågæs. Foto: Mads Hagen

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App