18-årig anmelder voldtægt i telt på Roskilde Festival

Tre kvinder har på godt et døgn fortalt politiet, at de har været udsat for voldtægt eller muligt overgreb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En patrulje på Roskilde Festival blev natten til onsdag kontaktet af en 18-årig kvinde. Hun fortalte dem, at hun netop var blevet udsat for en voldtægt i et telt på festivalen.

Det fremgår af døgnrapporten med fokus på hændelser fra Roskilde Festival fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden forklarede, at hun havde flirtet med en mand om aftenen. Da hun blev træt og ville sove, havde han tilbudt hende at overnatte i hans telt. Det sagde hun ja til, men i løbet af natten begyndte manden at lægge op til sex.

Ifølge den 18-åriges forklaring afviste hun ham klart og tydeligt, men manden gennemførte alligevel fuldbyrdet samleje med hende i teltet mod hendes vilje, lyder det i døgnrapporten.

Kvinden forlod derefter teltet og henvendte sig til betjentene klokken 03.27 på festivalen. Hun skal nu undersøges på Rigshospitalet og afhøres af politiet.

Flere anmeldelser om mulige sædelighedsforbrydelser

Den 18-årige er ikke den eneste kvinde, som har meldt en mulig sædelighedsforbrydelse til politiet.

Tirsdag anmeldte en 23-årig festivalgæst, at hun måske var blevet udsat for et overgreb. Hun vågnede afklædt tirsdag morgen uden at kunne huske, hvad der var sket.

Højesteret
Læs også
Kørelærer dømt skyldig for voldtægt - nu ender sagen i Højesteret
Højesteret
Læs også
Kørelærer dømt skyldig for voldtægt - nu ender sagen i Højesteret

Hun mistænkte, at der måtte være puttet noget i hendes vinglas aftenen forinden, da hun var på vej fra et sted til et andet.

På et tidspunkt havde hun sat sit glas fra sig, da hun skulle tisse. Da hun igen fik fat i glasset, smagte vinen mærkeligt. Kvinden gjorde dog ikke noget videre ved det. Resten kan hun ikke huske.

Kvinden skal nu afhøres

Politiet vil nu afhøre den 23-årige nærmere for at få overblik over anmeldelsen.

retten_næstved.jpg
Læs også
50-årig idømt syv års fængsel for voldtægter af to kvinder
retten_næstved.jpg
Læs også
50-årig idømt syv års fængsel for voldtægter af to kvinder

En anden 23-årig kvinde har også fortalt om et blackout fra mandag klokken 23.00 til 01.30. Hun vågnede herefter i sit telt med smerter i underlivet.

Hun var i tvivl om, hvorvidt hun havde været udsat for et overgreb, men hun ønskede ikke at blive undersøgt nærmere eller at anmelde episoden. Politiet har dog registreret det som en mulig sædelighedsforbrydelse.


Nyhedsoverblik