17-årig overfaldet med slag og spark ved festuge

Politiet leder efter gerningsmanden bag et voldeligt overfald ved Vordingborg Festuge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 17-årig dreng blev sent onsdag aften overfaldet ved Vordingborg Festuge, hvor han blev tildelt spark og slag flere steder på kroppen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Vi skal nok få ham indkredset og sigtet i sagen

Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Drengen, der stammer fra Næstved, henvendte sig selv til politiet klokken 22.05 og fortalte, at en gruppe bestående af tre til fire jævnaldrende unge mænd havde passet ham op, hvorefter den ene i gruppen var gået til angreb på ham.

- Han er ikke kommet alvorligt til skade, men han er alligevel blevet sendt til tjek på skadestuen, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Forsøger at indkredse gerningsmanden

Selve episoden fandt sted kort før klokken 22.00 ved Vordingborg Borgruin, der ligger i det centrale Vordingborg. Gerningsmanden forsvandt kort tid efter overfaldt fra stedet.

- Vi har fået identificeret gerningsmanden, vi har dog ikke pågrebet ham endnu, siger Ole Hald.

- Men vi skal nok få ham indkredset og sigtet i sagen, tilføjer vagtchefen.

terrorsikring_festivaller12.jpg
Læs også
Festuge brød loven - risikerer bøde
terrorsikring_festivaller12.jpg
Læs også
Festuge brød loven - risikerer bøde

Hvis det ender med en dom til gerningsmanden, kan han ifølge straffelovens paragraf 244 risikere at straffes med en bøde eller fængsel indtil tre år.

Vordingborg Festugen forløb, trods overfaldet på den 17-årige, ifølge roligt.


Nyhedsoverblik