Mange likes senere: Endelig et job til blind IT-tekniker

27-årige Michael Eriksen fra Næstved var vant til afslag på afslag. Men da hans historie røg på Facebook og fik opmærksomed, så skete der noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er super glad. Det er fantastisk, når man ender med at få et job og flere tilbud, siger Michael Eriksen fra Næstved.

Han er en blind IT-tekniker fra Næstved-firmaet "Vi Kan IT". TV ØST har tidligere beskrevet, hvordan han trods en afsluttende eksamen med 22 12-taller ikke kunne komme til samtale, når han søgte job. 

Men det blev der ændret på, da TV ØST i slutningen af maj fortalte hans historie. Hans historie nåede ud til over 100.000 personer på Facebook - men endnu bedre: Der begyndte at komme tilbud om job. Og nu har Michael Eriksen altså skrevet under med AOF i Næstved, der har brug for en topkvalificeret IT-tekniker.

12-taller er 12-taller

Erik Andersen, der er souschef hos AOF i Næstved, ser ikke Michael Eriksens manglende syn som en hindring.

- Han er blind, men hvad så. 12-taller er 12-taller, og hvis han kan klare en IT-uddannelse med topkarakterer, så er han god, siger Erik Andersen.

Den daglige leder hos "Vi Kan IT", Hasse Larsen, har haft den dygtige IT-tekniker i lære i knap tre år. Han er lykkelig på Michaels vegne.

- Det føles utrolig godt. Jeg er virkelig, virkelig glad for, at han har fået nyt job.

quote Jeg har fået et godt spark i den rigtige retning

Michael Eriksen, blind IT-teknikker

"Nu kører det"

Og for Michael Eriksen tegner fremtiden lys.

- Jeg har fået et godt spark i den rigtige retning, siger Michael Eriksen.

- Så nu kører det.

Michael Eriksen skal hos AOF blandt andet oplære ældre medborgere i at bruge computere. 

Læs også
Blind IT-tekniker kæmper for job: Det er grænseoverskridende at ansætte en blind
Læs også
Blind IT-tekniker kæmper for job: Det er grænseoverskridende at ansætte en blind

Nyhedsoverblik