15-årig pige erkender vold mod kæreste

Retten i Næstved har afgjort, at en 15-årig pige skal varetægtsfængsles i fire uger i sag om knivstikkeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 15-årig pige erkendte i retten i Næstved, at hun at havde udøvet vold mod sin kæreste på torvet i Haslev tirsdag. Her blev den 20-årige mand stukket i maven med en kniv.

Hun blev varetægtsfængslet i fire uger for grov vold. Hun var oprindeligt sigtet for forsøg på manddrab.

Skænderi endte i vold

Pigen kom i politiets søgelys efter en episode på torvet i Haslev tirsdag, hvor pigen kom op at skændes med sin 20-årige kæreste. Skænderiet eskalerede, og pigen stak angiveligt sin kæreste i maven med en kniv.

Manden blev kørt til Køge Sygehus, hvor han skulle opereres på grund af sine skader. Han blev meldt uden for livsfare.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn, afspærring, tape
Læs også
Kæresteskænderi ender i knivstik på åben gade
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn, afspærring, tape
Læs også
Kæresteskænderi ender i knivstik på åben gade

Anholdt ved stationen

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikket tirsdag klokken 16.37, og kort efter blev pigen anholdt ved stationen i Haslev.

Hun var sammen med en 15-årig dreng, som skulle have kørt pigen fra gerningsstedet på knallert umiddelbart efter knivstikket. Også han blev anholdt tirsdag, men klokken 02.11 natten til onsdag blev han løsladt.


Nyhedsoverblik