15-årig dreng tiltalt for psykisk vold - nu advarer advokat mod ny lov

Episoderne, som drengen var sigtet for, fandt ifølge anklageskriftet sted fra november 2018 til foråret 2019. Drengen blev dog frikendt i sagen. Foto: Nick Abildgaard - TV2 ØST

En 15-årig dreng fra Sorø var den første, der blev tiltalt efter straffelovens nye paragraf om psykisk vold.

En familietragedie ramte Retten i Næstved, da en 15-årig dreng fra Sorø fornyelig sad på anklagebænken tiltalt for vold og psykisk vold mod sin egen lillebror på 11 år.

Det var drengens egen far, der havde meldt ham til politiet.

Brødrene, der ikke bor sammen, var ifølge den 15-åriges advokat fanget i en skilsmissekonflikt og tvunget til at vælge side. Far eller mor.

- De tog simpelthen konflikten med i skolegården i forlængelse af forældrenes grimme skilsmisse, siger forsvarsadvokat Anne Friis Refsgaard fra Advokatfirmaet Svendsen.

Man kan skade andre mennesker, som potentielt kan miste deres arbejde eller deres fremtidsmuligheder

Anne Friis Refsgaard, forsvarsadvokat

Ifølge anklageskriftet udviste den 15-årige dreng flere gange nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd over for sin lillebror ved flere gange at have forfulgt ham på vej hjem fra skole og kaldt ham svans. Han blev dermed tiltalt for at have udsat lillebroren for psykisk vold.

Den 15-årige dreng fra Sorø var dermed den første, som blev tiltalt efter straffelovens nye paragraf 243 om psykisk vold, der trådte i kraft den 1. april.

Drengen blev desuden tiltalt vold, fordi han ifølge anklageskriftet blandt andet med begge hænder skulle have taget et greb om halsen på den yngre dreng og klemt så hårdt, at han fik vejrtrækningsproblemer.

Episoderne, som drengen var sigtet for, fandt ifølge anklageskriftet sted fra november 2018 til foråret 2019.

Risikerer fængselsstraf

Retten i Næstved frikendte dog den 15-årige dreng for begge forhold den 5. september, og sagen er ikke blevet anket til landsretten.

Hvis drengen var blevet dømt skyldig i at udøve psykisk vold, kunne han have risikeret at blive straffet med en bøde eller op til tre års fængsel.

Men forsvarsadvokat Anne Friis Refsgaard frygter, at den nye paragraf kan blive misbrugt i fastkørte familiekonflikter og ende med at skade familien yderligere.

- Paragraffen giver grundlæggende rigtig god mening i voldsomme sager, fordi psykisk mishandling kan være mindst lige så skadeligt for et menneske som en fysisk mishandling. Men jeg mener, at bestemmelsen skal reserveres til de grove sager. Jeg tror ikke, det har været intentionen, at en bred skare af dysfunktionelle familierelationer skal gøres til strafsager. Man ødelægger mere, end man gavner, siger Anne Friis Refsgaard.

- I de fleste sager har familien bedre af at få hjælp fra sociale myndigheder eller Familieretshuset (der åbnede dem 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen red.) i stedet for, at sagerne skal løses i kriminalretten, tilføjer hun.

Vedtaget af et enigt Folketing

Det var et enigt Folketing, der i marts vedtog lovændringen, som siden 1. april har betydet, at psykisk vold kan straffes på linje med simpel fysisk vold. Det vil sige med alt fra en bøde op til tre års fængsel.

Den nye lov er rettet mod personer, der tilhører eller er nært knyttet til ofrets husstand. Det kan for eksempel være en tidligere eller nuværende ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller plejeforældre.

Den psykiske vold skal desuden være foregået gentagne gange over en periode, før den kan udløse straf.

Sådan lyder paragraf 243 om psykisk vold

§ 243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

 

  • Med loven indføres en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven, og loven har således til formål at kriminalisere psykisk vold.
     
  • Loven har desuden til formål at sidestille psykisk vold med fysisk vold i relation til for eksempel strafforhøjelse på grund af tidligere domme om vold. Strafforhøjelsen finder anvendelse på gerningsmænd til vold eller psykisk vold, som tidligere har fået en dom for enten vold, psykisk vold eller en anden forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.
     
  • Med loven udskydes forældelsesfristen i sager om psykisk vold mod personer under 18 år, når forholdet er begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Forældelsen skal således tidligst regnes fra det tidspunkt, den forurettede er fyldt 21 år.
     
  • Desuden indeholder loven ændringer i retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lov om blandt andet knive og blankvåben, lov om våben og eksplosivstoffer og ægteskabsloven som følge af kriminaliseringen af psykisk vold.

 

Kilde: Justitsministeriet.

Se mere

Efterforskere i landets 12 politikredse har til sammen rejst 16 sigtelser for psykisk vold, siden loven trådte i kraft den 1. april. Det viser tal, som Rigspolitiet har trukket for TV2 ØST.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der blevet rejst fire sigtelserne, hvilket er det højeste antal blandt landets politikredse. Der er ikke blevet rejst nogen sigtelser hos Midt- og Vestsjællands Politikreds.

Af de 16 sager om psykisk vold er der i to sager rejst tiltale. Sagen fra Sorø var den første, der kom for retten.

Drømmer om at blive politibetjent

Forsvarsadvokat Anne Friis Refsgaard opfordrer til, at man ser nuanceret på sagerne om påstået psykisk vold og alene lader de grove tilfælde komme for retten.

- Min 15-årige klient fra Sorø var tiltalt for at have sagt svans, du kan ikke noget og pas på, hvad du går rundt og siger. Og det mener jeg simpelthen ikke udgør psykisk vold, siger Anne Friis Refsgaard.

Det mente Retten i Næstved som bekendt heller ikke.

- Men det er alvorligt, når en 15-årig dreng sidder i retten, hvor hans far og farfar afgiver forklaring til hans skade. Knægten vil gerne være politibetjent, og han risikerer at få ødelagt den fremtid, fordi han bliver inddraget i forældrenes skilsmissekonflikt, og det er frygteligt, siger Anne Friis Refsgaard.

Artiklen fortsætter under kortet.

Hun forklarer, at pressede familier i højkonflikt kan forsøge at udnytte retsvæsenet til at skade hinanden ved at indgive diverse politianmeldelser.

- Man bruger de midler, man har og ved, at man kan skade andre mennesker, som potentielt kan miste deres arbejde eller deres fremtidsmuligheder. Og det skal vi ikke bruge retssystemet og politiets ressourcer på, siger Anne Friis Refsgaard og fortsætter:

- Måske bliver forældre dømt for vold mod deres børn, for eksempel i form af en endefuld, og så skal familien efterfølgende leve med, at nogle af medlemmerne har afgivet forklaring til skade for deres helt nære familiemedlemmer. Det er noget helt andet, hvis det er et ægtepar, der har levet sammen i mange år, og den ene har udsat den anden for psykisk vold i årevis. Dét er relevant at tage i retten – men ikke i sager om dysfunktionelle familierelationer.

Skal have den rette hjælp

I stedet for at slæbe de ifølge Anne Friis Refsgaard dysfunktionelle familier i retten, skal man tilbyde dem konfliktmæglingsforløb.

- Det er vigtigt at have en nuanceret tilgang til det. Når man har med familierelationer at gøre, er der mange forhold, som gør sig gældende og mange følelser i klemme. Der er ofte mennesker, som kan reagere i afmagt, og vi har alle prøvet at stå i en presset situation, hvor man får sagt noget, som man ikke skulle have sagt, siger Anne Friis Refsgaard og henviser til en sag, hvor en mor stak sin søn en lussing, efter han havde spyttet hende i ansigtet:

- Hende kan man bare godt forstå. Men skal hun havde 30 dages betinget fængsel, en plet på straffeattesten og måske miste sit job på grund af det? Det synes jeg ikke. Derfor er min opfordring, at man skal se nuanceret på sagerne, når vi har at gøre med mulig kriminalitet internt i en familie.

Her kan familier få hjælp

  • Familieretshuset åbnede den 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen. Familieretshuset hører organisatorisk og budgetmæssigt under Social- og Indenrigsministeriet.
     
  • Det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for hver enkelt familie.
     
  • Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:
    • Adoption.
    • Bidrag.
    • Faderskab og medmoderskab.
    • Forældremyndighed, bopæl og samvær.
    • Navne.
    • Prøvelse af ægteskabsbetingelser.
    • Separation og skilsmisse.
    • Værgemål.

 

Kilde: Familieretshuset.

Se mere

Hun synes dog, at den nye paragraf grundlæggende er fornuftig

- Den psykiske vold er forfærdelig for dem, som det går ud over. Men paragraffen skal reserveres til de grove tilfælde ikke til hvilken som helst konflikt i en familie.

- Det kan få store konsekvenser i den familie, fordi man får skabt en vinder og en taber og måske vidnet mod hinanden i retten. Og det kan være meget svært at reparere de sår, som det giver. Men hvis man får hjælp i familieretshuset eller i kommunen, så kunne man måske skabe nogle gode familier i stedet for og få gjort op med de skadelige relationer, som der er mange steder, siger Anne Friis Refsgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra anklagemyndigheden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der førte sagen mod den 15-årige dreng.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App