148 gange Kalundborg og første mulighed for at stemme

Ny afstemning om forsvarsforliget, politikernes ynglingsbyer og første mulighed for at sætte sit kryds til Folektingsvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Godmorgen godmorgen. Dagens morgenpost med en stribe politiske overskrifter bliver straks serveret. Så fyld kaffekoppen op og sæt dig godt til rette.

Dagen i dag er en ganske særlig dag, når vi ser frem mod et folketingsvalg. Det er nemlig dagen, hvor muligheden for at sætte sit kryds er kommet.

Ja, valget er først den 5. juni – Grundlovsdag og demokratiets festdag, men for dem, der er forhindret der, er der nu åbnet for muligheden for at brevstemme.

Og det er lige præcis hvad flere og flere danskere vælger at gøre.

quote Man skal ikke gøre det nemt, man skal gøre det socialt at stemme

Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor fra Københavns Universitet

Til folketingsvalget i 2011 stemte 7,8 procent af danskerne per brev. I 2015 var det tal 8,7 procent. Men det er ikke nødvendigvis en god ting for demokratiet, vurderer valgforsker.

- Man skal ikke gøre det nemt, man skal gøre det socialt at stemme. Man skal forsøge at skabe gode oplevelser om det at stemme. Det er det, der fastholder vores høje valgdeltagelse, siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til Ritzau.

Sådan brevstemmer du

Ved folketingsvalget i 2015 stemte 85,8 procent af vælgerne og i 2011 satte 87,7 procent af vælgerne et kryds til folketingsvalget.

Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene siden 1990 ser således ud:

- 18. juni 2015 - 85,8 procent

 

- 15. september 2011 - 87,7 procent

 

- 13. november 2007 - 86,6 procent

 

- 8. februar 2005 - 84,5 procent

 

- 20. november 2001 - 87,1 procent

 

- 11. marts 1998 - 86,0 procent

 

- 21. september 1994 - 84,3 procent

 

- 12. december 1990 - 82,8 procent

Holbæk, Lolland, Kalundborg

Politikere skal vælges og det sker i den kreds de opstiller. Derfor er det en god idé at have lidt ekstra fokus på det område, hvor stemmerne kommer fra.

DR har lavet en søgemaskine, der kan vise hvor mange gange en by eller et område er blevet nævnt fra folketingets talerstol siden 2015 – og hvilke politikere, der har brugt navnet.

Lolland er nævnt 230 gange – 34 gange af dem er det Marcus Knuth fra Venstre, der har talt om Lolland. En del af gangene har det handlet om de cirka 200 flygtninge, der i 2015 gik på motorvejen fra Rødby.

- For mig, der kommer fra fredelige Lolland, og det at det foregik på Lolland, var noget som slog mig meget hårdt. Derfor har jeg ofte brugt det som et eksempel på nødvendigheden af de stramninger, vi kom med, siger Marcus Knuth (V) til P4 Sjælland.

Læs også
For tre år siden vandrede flygtningene på motorvejen: - Jeg glemmer det aldrig
Læs også
For tre år siden vandrede flygtningene på motorvejen: - Jeg glemmer det aldrig

Andre politikere er også glade for at nævne bestemte områder. Kalundborg er blevet nævnt 148 gange fra talerstolen – 34 af de gange, er det Ulla Tørnæs (V), der har nævnt byen med kirken med de imponerende fem tårne.

Holbæk har fået sit navn sagt 102 gange – 28 af de gange er det Kaare Dybvad (S), der har nævnt sin barndomsby, hvor han er født i 1984.

Se hvor mange gange din by er nævnt

Ny afstemning

Fra danske byer til et kig ud i en lidt større verden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne godt tænke sig en afstemning – denne gang om vores allesammens forsvarsforbehold i EU. Det oplyser DR.

Det er ikke en hemmelighed, at statsministeren mener, at Danmark er bedre tjent med at være en del af EU's forsvarssamarbejde. Og derfor ser han en folkeafstemning som en reel mulighed i næste valgperiode.

- Den vil Venstre gerne have, og vi vil gerne have afstemningen i næste valgperiode, og den vil vi gerne vinde, siger Lars Løkke Rasmussen (V).

 EU-forbeholdet på forsvarsområdet blev indført i forbindelse med en folkeafstemning i 1993 om Edinburgh-aftalen. Året forinden var Maastricht-traktaten blevet forkastet ved en lignende folkeafstemning.

I stedet udarbejdede et bredt flertal i Folketinget det såkaldte nationale kompromis, der indeholdt fire områder, hvor Danmark ville stå uden for EU-samarbejdet.  Foruden forsvar drejer det sig om retspolitik, den fælles valuta og tvungent unionsborgerskab.

Men her er der ikke lagt op til folkeafstemninger fra politikernes side– ikke endnu i hvert fald.

Mød politikerne

Det er en kortfattet liste med politiske arrangementer den 15. maj:

Klokken 11.00 får Nordvestsjællands HF og VUC i Kalundborg besøg af Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V). Skolen har inviteret politikerne til dialog med kursisterne om valget, deres syn på bla. uddannelsespolitik og veje igennem uddannelsessystemet, når man bor i et lidt tyndt befolket område.

 


Nyhedsoverblik