1300 lærere og pædagoger samlet til dannelseskonference - skal give børn og unge mere kultur i rygsækken

Fredag og lørdag var 1300 lærere og pædagoger samlet i Nykøbing Falster for at finde et fælles sprog inden for temaet dannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad er dannelse – og hvordan hjælper man bedst børn og unge hen mod at blive aktive medborgere med de bedste forudsætninger til at drømme stort og have mod til at forfølge dem?

Det var temaet til en stor dannelseskonference i Nykøbing Falster Hallen fredag og lørdag, hvor op mod 1300 lærere og pædagoger deltog.

Dannelsesrygsæk
Læs også
Sydhavsøernes børn og unge får kunst og kultur i rygsækken
Dannelsesrygsæk
Læs også
Sydhavsøernes børn og unge får kunst og kultur i rygsækken

- Det går ud på, at vi gerne ville give vores dygtige ansatte, som hver dag passer på vores guld, nemlig vores børn, et fælles sprog, når vi snakker dannelse. For det kan godt være et lidt vidtløftigt begreb, siger Britta Lange (S), der er næstformand i Kulturudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Derfor håber vi, at den her konference kan være med til at inspirere dem. Men det skal også samtidig ses som et klap på skulderen, fordi de gør et rigtig godt stykke arbejde.

Britta Lange(S) er næstformand i Kulturudvalget i Guldborgsund Kommune.
Britta Lange(S) er næstformand i Kulturudvalget i Guldborgsund Kommune. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Ikke kun ét facit

Årets konference er et led i arbejdet med den dannelsesrygsæk, som både Lolland og Guldborgsund Kommuner er begyndt at sætte fokus på i år. I foråret 2018 lavede Kulturtjenesten nemlig en undersøgelse, der viste, at der var stor forskel på, hvor meget dagtilbuddene og folkeskolerne benyttede kunst- og kulturtilbud i kommunen – blandt andet fordi pædagogerne og lærerne følte sig begrænset af økonomi og ressourcer.

Visionen for dannelsesrygsækken er så, at alle børn i kommunale dagtilbud og skoler får lige muligheder for at deltage i kunst-, kultur- og naturoplevelser.

Vincent Hendricks
Læs også
Tonen er blevet hårdere og grovere - det overrasker ikke professor
Vincent Hendricks
Læs også
Tonen er blevet hårdere og grovere - det overrasker ikke professor

- Så målet med den her konference er også at lære de voksne, hvordan de bedst understøtter den dannelsesrygsæk. Børnene får minimum ét tilbud om året om at komme ud til en kulturel institution, og det her er også for at give de voksne en idé om, at når vi snakker dannelse, så har vi et fælles sprog, siger Britta Lange.

- Der er ikke ét facit. Vi har i går og i dag fået forskellige bud på, hvad dannelse er, og så er det jo så op til den enkelte medarbejder at finde ud af, hvordan han eller hun konkret kan arbejde med det både personligt, men også i deres respektive personalegrupper.

Om dannelsesrygsækken:

  • Dannelsesrygsækken består af obligatoriske kulturpakker, der er målrettet vuggestue- og børnehavebørn samt 0. - 9.klasser.
  • Dannelsesrygsækken bliver finansieret af skole- og dagtilbudsforvaltningerne, Kulturtjenesten og Kultur- og fritidsforvaltningerne, og er herved gratis for alle kommunale dagtilbud og skoler.
  • Dannelsesrygsækken kører i første fase i tre år fra 2019-2022. Det vil være de samme kulturforløb der udbydes til klassetrinnene/børnegrupperne hvert år i den treårige periode.
  • Alle kulturforløb der indgår i Dannelsesrygsækken skal fungere som understøttelse af det daglige arbejde med børnene/eleverne inden for et særligt fag eller læreplanstema.
  • Den 1. april modtog alle skoler og dagtilbud en oversigt over, hvilke kulturforløb de enkelte klassetrin/børnegrupper skal deltage i, samt præcise datoer og tidspunkter for hvornår den enkelte børnegruppe/klassetrin skal deltage i kulturforløbet i skoleåret 2019/2020.

 

Kilde: Kulturtjenesten, Lolland og Guldborgsund Kommuner

Forfatter og hjerneforsker holdt oplæg

Til konferencen har der blandt andet været oplæg fra forfatteren Leonora Christina Skov og læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen, ligesom der har været forskellige workshops i for eksempel sansebaseret naturformidling og børnefællesskaber gennem sang.

Konferencen har flere gange tidligere fungeret som en national konference med deltagere fra hele landet - men i år var altså tilføjet en ekstra dag til programmet, hvor kommunalt ansatte fra Guldborgsund Kommune var inviteret med.

Oversigt over Dannelsesrygsækken for de kommunale tilbud:
Oversigt over Dannelsesrygsækken for de kommunale tilbud: Foto: Lolland Kommune

Nyhedsoverblik