11 projekter i vores område vil have del i bredbåndspuljen

I alt har 72 projekter i landet søgt om 150 millioner kroner fra bredbåndspuljen. Det er næsten fire gange så mange penge, som der er til rådighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ikke alle i landet bliver glade, når Energiministeriet melder ud, hvem der får del i den eftertragtede bredbåndspulje.

Der er nemlig kommet ansøgninger fra hele 72 bredbåndsprojekter fordelt på 21 kommuner. Men projekterne har søgt om i alt 150 millioner kroner, og der er altså kun 40 millioner til rådighed.

Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse. 

150110_TIRO_john_braedder_webklip.720p.mp4-787995.jpg
Læs også
Borgmester kritiserer regeringens bredbåndspulje
150110_TIRO_john_braedder_webklip.720p.mp4-787995.jpg
Læs også
Borgmester kritiserer regeringens bredbåndspulje

I vores område har 11 projekter søgt om at få del i puljen – tre på Lolland, seks i Næstved, ét i Odsherred og ét i Vordingborg Kommuner.

- Bredbåndspuljen er populær som aldrig før, og der er virkelig rift om pengene. Bredbåndspuljen løser ikke alle dækningsproblemer, men den er en fremstrakt hånd til dem, der har ondt i internettet. For at de kan få hjælp, kræver det, at de selv gør noget aktivt for at samle sig og søge om støtte. Når jeg ser ned over Danmarkskortet og fordelingen af ansøgninger, så glæder det mig, at der er ansøgninger og lokalt engagement rundt om i hele landet, siger energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).

quote Folk skal gøre en aktiv indsats for at søge midlerne. Jeg kommer ikke som en anden bredbåndsjulemand og deler penge ud til hurtigt internet

Lars Chr. Lilleholt (V), energiminister

Er ikke en bredbåndsjulemand

I 2016 var der afsat 80 millioner kroner i puljen, mens der fra 2017 til 2019 er afsat det halve hvert år. Men man kan også sikre godt bredbånd uden støtte fra puljen, slår ministeren fast. Flere lokale bredbåndssammenslutninger har nemlig klaret sig, selvom de ikke har fået en krone.

- Bredbåndspuljen har fungeret som en katalysator for den lokale efterspørgsel. Lokale ildsjæle har indset, at de ved en fælles indsats kan stable projekter på benene, som kan klare sig uden støtte. Det er godt gået og en meget positiv sideeffekt ved bredbåndspuljen, der på den måde har været et ”wake-up call” rundt omkring i landet, siger ministeren. 

070717_bredbaand.jpg
Læs også
Flere landsbyer kan ikke få del i bredbåndspulje
070717_bredbaand.jpg
Læs også
Flere landsbyer kan ikke få del i bredbåndspulje

Sidst på året skal bredbåndspuljen evalueres. Her håber Lars Chr. Lilleholt blandt andet at kunne målrette puljen mere mod de tyndest befolkede områder i landet.

- Men det vil stadig være en grundlæggende forudsætning, at folk gør en aktiv indsats for at søge midlerne. Jeg kommer ikke som en anden bredbåndsjulemand og deler penge ud til hurtigt internet, siger han.

Energistyrelsen behandler ansøgningerne ud fra blandt andet pris og tilslutningsprocent. Alle ansøgere får en tilbagemelding i begyndelsen af november, lyder det. 

Sådan her har ansøgningerne til bredbåndspuljen fordelt sig.
Sådan her har ansøgningerne til bredbåndspuljen fordelt sig. Foto: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Nyhedsoverblik