11. marts kan du se, om du får overskydende skat retur

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Årsopgørelserne fra 2018 er tilgængelige fra 11. marts. Den viser, om du skal have overskydende skat retur.

11. marts åbner Skattestyrelsen for adgangen til årsopgørelsen for sidste år.

Det er fra denne dag, at det bliver muligt for 4,6 millioner borgere at se, hvorvidt de skal have penge retur i skat, eller om de måske skal sætte penge til side til at betale eventuel restskat.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Overskydende skat fra 2018 bliver tilbagebetalt fra 5. april.

De fleste slipper for et løftet pegefinger

Langt de fleste borgere slipper for at løfte en finger, når det komme til at indberette oplysninger, der skal bruges til at opgøre, hvor meget der skal betales i skat.

Det oplyser Karin Bergen, der er personskattedirektør i Skattestyrelsen.

- Danmark har et af verdens mest automatiserede og digitaliserede skattesystemer. Faktisk er det kun omkring 15 procent - eller 700.000 borgere - der normalt skal ændre eller tilføje noget i deres årsopgørelse, siger hun i pressemeddelelsen.

200 millioner oplysninger

De mange millioner årsopgørelser bliver udregnet på baggrund af cirka 200 millioner oplysninger, som Skattestyrelsen modtager fra banker, arbejdsgivere, pensionsselskaber og lignende.

De oplysninger tikker ind senest i januar, og herefter begynder styrelsen at regne på tallene.

Skal man betale restskat og ønsker at slippe for procenttillæg, er der frist for indbetaling af pengene 1. juli 2019.

Alle oplysningerne bliver tilgængelige på www.tastselv.skat.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App