100 år gammelt ahorntræ blev udsat for hærværk - nu er det fældet

Et ældgammelt ahorntræ blev tidligere i år udsat for gift og hærværk. Nu er der det fældet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Engang stod der et stort gammelt ahorntræ lige ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted. 

Men nu er det væk.

Folkene fra Vej & Park i Ringsted har nemlig fjernet det med rod og det hele, efter træet i august blev udsat for hærværk. Det skriver sn.dk.

Dengang havde en eller flere ukendte gerningsmænd boret tre dybe huller i træet og hældt Roundup eller en anden form for gift i træet, så det døde.

quote Det var lidt specielt. Jeg syntes, det var trist at se træet der.

Bent Bodebjerg, driftsleder, Vej & Park, Ringsted

Mandag i denne uge gik medarbejderne i Vej og Park så i gang med at fælde ahorntræet, der er har stået ved kirken i mindst 100 år.

Læs også
100 år gammelt træ dødt efter hærværk og gift: - Det er fuldstændig ubegribeligt
Læs også
100 år gammelt træ dødt efter hærværk og gift: - Det er fuldstændig ubegribeligt

Selvom arbejdet skulle gøres, havde driftsleder Bent Bodebjerg det lidt mærkeligt med hele situationen.

- Vi skar det ned fra toppen. Vi fik en stor lift ind og så skar vi de døde grene af fra toppen. Så fældede vi hovedstammen til sidst i et, siger Bent Bodebjerg.

- Det var lidt specielt. Jeg syntes, det var trist at se træet der. Folkene tog det jo som den arbejdsopgave, det var. Alligevel var det noget meningsløst noget, det der var sket, tilføjer han.

Det tog to dage at få fældet det mægtige ahorntræ.

Artiklen fortsætter under billedet.

I ahorntræet er der blevet boret huller i ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted.
I ahorntræet er der blevet boret huller i ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Sprang ikke ud i foråret

Det var Ringsted Kommune, der ejede træet, og de blev gjort opmærksom på problemet, da det ikke sprang ud i foråret som normalt.

Efterfølgende anmeldte de hærværket til politiet. Men der er endnu intet nyt i sagen.

- Vi er ikke kommet nærmere en gerningsmand. Det er jo meldt til politiet, og det er dem, der har sagen, siger Bent Bodebjerg.

Sygehus Kalundborg
Læs også
Hærværk på tidligere sygehus - loft og lamper er smadret
Sygehus Kalundborg
Læs også
Hærværk på tidligere sygehus - loft og lamper er smadret

Nu er træet kørt væk, og der er gjort klar til dets afløser i parken. Det nye træet er bestilt fra en planteskole, og det bliver større, end de træer de normalt planter hos Vej & Park.

quote Normalt er de ikke så store, de træer vi planter som vejtræer, men det er for at få et træ ind, der syner af noget

Bent Bodebjerg, driftsleder, Vej & Park, Ringsted

- Vi køber et ahorntræ og får et træ af en vis størrelse. Det er fire til fem meter højt. Når det er et træ af den størrelse, så er det ikke højden, man køber, men omkredsen. Og det er 20 til 25 cm i omkreds, siger Bent Bodebjerg og fortsætter:

- Normalt er de ikke så store, de træer, vi planter som vejtræer, men det er for at få et træ ind, der syner af noget.

Han forventer, at det nye træ kan plantes inden for et par uger.

I videoen herunder fra august i år kan du se Bent Bodebjergs reaktion på, at ahorntræet var dødt efter hærværk.

Et ældgammelt ahorntræ var dødt efter hærværk tilbage i august i Ringsted.

Nyhedsoverblik